Byvandringen vil introducere til udviklingsplanen for området, og give en opdatering på, hvor langt arbejdet er kommet samt, hvad der skal bevares, og hvad der kommer af nyt. Samtidigt vil byvandringen også byde på kultur- og arkitekturhistoriske temaer.
Vi mødes ved Kapelgården, Tage-Hansens Gade 6.
Vær opmærksom på, at der er indgang fra Viborgvej, da de øvrige indgange er afspærrede på grund af anlægsarbejde.
Gåturen indeholder både trapper, grusstier og til tider dårligt underlag, hvorfor gangbesværede og kørestolsbrugere desværre ikke har mulighed for at deltage.
Vi håber at se så mange som muligt til en spændende byvandring med fokus på både byudvikling og historie.
Bystrategi
Teknik og Miljø
Aarhus Kommune
89 40 44 00
arealudvikling@mtm.aarhus.dk