Gå til hovedindhold

Høringssvar

En grøn by - også ude i kanten

Grøn by – også ude i kanten
Som stifter af Fællesgartenriet i Brabrand, har jeg forsøgt at sætte fokus på behovet for at skabe bynære andelslandbrug og haver. Ideen med Fællesgartneriet er, at udnytte det store potentiale der ligger i byens udkant til at skabe billige opholds og dyrkningsmuligheder samt aktive fællesskaber hvor folk mødes og trives. Det koster eks. 5-6000 kr. årligt at leje en mark på 2 hektar og delt med 100 personer giver det 60 kr. om året i leje + fællesudgifter til daglig drift. Det kræver næsten ingen ressourcer og er nemt at gå til, da man er mange om at dele både omkostninger og arbejdsbyrde. Der er ikke alene god plads til at dyrke lige uden for byen, der er også ro, naturoplevelser og der er ren luft. Der er smukke afstressende omgivelser og ideelle betingelser, for at kombinere behov for fødevareproduktion med et aktivt fællesskab. Det er en løsning der ikke forpligter deltagerne i en travl hverdag, hverken økonomisk eller arbejdsmæssigt, på samme måde som en parcelhushave eller en kolonihave. Alle kan være med og pladserne er i princippet ubegrænset, hvis man udvidede konceptet og fik flere arealer med.
Vi har i dag i Fællesgartneriet to hektar mark med lodder af 50 m2 og to store drivhuse på knap 3000 m2 opdelt i ca. 60 lodder, alle udlejede. Stedet giver medlemmerne (de fleste fra midtbyen) masser af gode oplevelser, i snit 100-200 timer om året i frisk luft og med fysisk aktivitet, samt stor glæde over fællesskabet og de store mængder lækre økologiske afgrøder. Vi har et væld af dyr og insekter, der nyder godt af det rige indhold af blomster og skjulesteder. På nabomarken står eksempelvis en traditionel afgrøde, byg eller raps. Denne mark giver til gengæld ingen i byen glæde, ingen menneskeføde, ingen fællesskaber og ingen biodiversitet. Jeg mener at man sagtens kunne tage udgangspunkt i vores koncept og inddrage flere arealer omkring Engsøen og andre steder på grænsen til byen til haver, hvor byens borgere kan komme ud og få egen have for hvad der svarer til et par hundrede kroner årligt. Der er utallige marker langs bygrænsen hele vejen rundt, hvor der i dag overhovedet intet sker. Man kunne i stedet let og billigt skabe en enorm værdi for byen og hertil løfte både sundheden og flere sociale problemer. (Ensomhed og depression kan i vid udstrækning begrænses, ved at man opholder sige ude og indgår i et fællesskab)
Kolonihaverne må gentænkes
I dag er byens kolonihaver for en stor del blevet for få og for dyre for de mange interesserede. Oprindeligt var tanken med bevægelsen, at man for en arbejders ugeløn skulle kunne få adgang til en have i storbyen. Aarhus Kommune har i dag 3.800 kolonihaver, hvilket svarer til at en ud af 1000 har en kolonihave, hvis de vel at mærke kan afse et par hundrede tusind kr. til den investering, en årsløn for de fleste i dag.
Baggrunden for kolonihaveforeningerne var, at der i den voksende by skulle være plads til at familierne i den tætte by kunne få frisk luft og sunde fødevarer:
Kolonihaveforbundet: Danskerne har dyrket småhaver siden middelalderen. I slutningen af 1500-tallet lå der haver uden for Københavns volde. Områderne måtte ikke bebygges, fordi der skulle være frit skudfelt fra volden. I 1821-28 anlagde enevælden fattighaver kaldet ”hauge-kolonier” flere steder i landet. Fattighaverne var administreret af enevælden og havde både det formål at supplere kosten hos mindre bemidlede, men var også en (opdragende) fritidssyssel, der skulle afholde familiefædrene fra at gå på kro.
I dag vokser byen igen hurtigt og der mangler frirum og mulighed for at få det grønne frirum som mange savner i den tætte by. Man burde derfor gentænke borgernes mulighed for at dyrke omkring byen, der er mange muligheder for at finde nye løsninger.

Cirkulær Økonomi er fremtiden
Andelslandbrug og peri-urban farming er på vej til at den næste store trend, det giver nemlig mening både i forhold til bæredygtig fødevareproduktion, til at øge biodiversiteten i og omkring byerne samt til at løfte de store sociale og sundhedsmæssige problemer det kan give at leve i en tæt storby.
I vedhæftede publikation om byen og den cirkulære økonomi, nævnes peri-urban farmning som en oplagt løsningsmodel, der giver byen adgang til bæredygtige fødevarer, som i kvalitet langt overgår de fødevarer vi i dag importerer fra andre lande. Vi kan i byens periferi lave alt fra vin, øl, korn, kød og grønsager mv. lige uden for byens kant. Økologisk, det er klart.
Vi modtager i Fællesgartneriet ofte henvendelser fra universitetsstudernede og forskere, der alle peger på den megatrend som andelslandbrug og peri-urban farming vil blive. Cirkulær økonomi er kommet for at blive og det er absolut en fordel at være på forkant med udviklingen. Med en nytænkning af området: små kolonihaver (uden hus) andelslandbrug, peri- urban farming mv. kan man skabe en tæt by med en grøn fødevareproduktion i udkanten.
Jeg vil derfor anbefale at man i den kommende planlægning bruger de erfaringer vi har fået gennem de seneste 5 år aktivt, til at udvikle andre steder i byens udkant med lignende initiativer.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Marie Pilegaard

Indsendt

02/08/2019 - 13:27

Sagsnummer

HS1099742

Informationer

Startdato
Svarfrist
Høringstype
Idéindsamling og debatoplæg
Initiativ
Planstrategi og Kommuneplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H89

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Ledelsessekretariatet
Kommuneplanafdelingen
Tlf. 4185 9776

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.