Gå til hovedindhold
En grønnere by med mere blåt – hvor og hvordan?

En grønnere by med mere blåt – prioritering i forhold til fortætning?

En grønnere by med mere blåt – prioritering i forhold til fortætning?

Temaplaner – Den blå og grønne by – Aarhus Kommune. Tanker til høringssvar

Umiddelbart, når jeg læser temaplaner for Aarhus – en udvikling mod mere blåt og grønt i det Aarhusianske bybillede – jamen så er jeg bestemt positiv. Der er mange gode idéer og oplæg som absolut ville være positive for midtbyen, hvor jeg selv bor. Så fint oplæg.

Men jeg sidder alligevel med en stille bekymring – for fine plakater og idéer er intet værd, hvis de ikke gennemføres i praksis. Jeg tror, en del af problem for mig er, at man ikke kan lave disse temaplaner separat. Ikke i forhold til midtbyen. Det er efter min mening oplæg/temas største svaghed.

Det iøvrigt udmærkede indhold til temaplaner hænger for mig uløseligt sammen med fortætning og højdebyggeri. Jeg mener absolut, at kommunens oplæg/tiltag omkring temaer: omstilling til grøn energi, sammenhæng mellem naturområder, landskabet, en grønnere by med mere blåt - alt dette er uhyre vigtigt for midtbyen, hvis midtbyen skal forblive attraktiv for beboere, erhvervsdrivende, turister - hvis vi skal forsøge at gøre noget omkring bæredygtighed og klima. Men det kan ikke separeres ud - alle disse tiltag er væsentlige for at et fortættet bymiljø kan lykkes. Inkorporerer man ikke disse tiltag/temaer i fortætning - så fejler fortætningen formentlig. Der er lavet en del forskning på området. Vi har et stort behov for at få noget sat i gang. Men det skal ske i sammenhæng med en fortætningspolitik. Det skal ske ud fra en forståelse af, at store dele af midtbyen er stærkt fortættede. En forudsætning for, at kommunen kan lykkes med disse temaer - disse nødvendige temaer og tiltag - det er så vidt jeg kan se, at kommunen nødvendigvis må erkende, at store dele af midtbyen er fortættet. Og dermed begynde at se på, at man ikke bare kontinuerligt kan blive ved med at presse flere og flere bygninger ind, gøre bygninger højere og højere. Når man på den ene side har visioner om en mere blå og grøn by - og samtidig planlægger/tillader byggeri som blokerer for midtbyens sammenhæng med bugten, bryder med landskabslinjerne og dermed også med udsigtslinjerne (som man jo førhen værnede om - se "Højhuspolitik, Aarhus Kommune 2001), bebygger den grønne kile, bebygger omkring å-løbet, tillader højt byggeri i gamle smalle gader, huludfyldninger og byggeri i baggårde osvosv. - så bliver det svært at få øje på, hvor det grønne og blå skal finde sin plads.

Så hvis Aarhus Kommune rent faktisk mener noget med dette debatoplæg, hvis der faktisk skal være en reel mulighed for at sikre en blå og grøn midtby - så skal det blå og grønne prioriteres. Så skal det indarbejdes i kommunens fortætningspolitik - at det blå og grønne har første rang. At det er de væsentligste parametre i planlægning. At de får præcedens i forhold til sagsbehandling, byggetilladelser og byudvikling.

Vil man det?

Med venlig hilsen
Vibeke Skjøttgaard
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Vibeke Skjøttgaard og Søren Redsted

Indsendt

15/08/2019 22:46

Sagsnummer

HS5363998

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H89

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Ledelsessekretariatet

Kommuneplanafdelingen

Tlf. 4185 9776

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.