Aarhus kommune har mange, fine visioner for byens udvikling-det gælder også, når vi tænker i bæredygtig udvikling.
Med den netop vedtagne Klimaaftale for Aarhus ( vedtaget i byrådet 29/4 2024) er formålet, at der sættes skub i den grønne omstilling. Ambitionen er, at Aarhus skal gå forrest,også på verdensplan, ved at vise, hvordan man kan skabe et bysamfund, der er CO2 neutralt – om ikke i 2030, så hurtigst muligt.
Aftalen skal senere i år udmyntes i en klimahandlingsplan.
Den skitserer, hvordan man inden for forskellige sektorer som energi, landbrug, skovbrug, arealanvendelse , transport, byggeri og fødevarerområdet vil styre udviklingen i en mere bæredygtig retning.
Der er, på det overordnede plan, vi her bevæger os på, mange gode og fremsynede målsætninger som man man vil være stolt af at se realiseret i Aarhus.
Som det formuleres, kræver det et tæt samarbejde imellem det politiske niveau, erhvervsorganisationer, foreninger og civilsamfund, at få implementeret de mange gode intentioner.
Det betyder bl.a., at ”borgerinddragelse er et nøglepunkt i en ny klimastrategi”, og at...”der skal gennemføres målrettet borgerinddragelse med afsæt i delmålene”.
Jeg vil i det følgende lave en kobling imellem klimaaftalen og det forslag til strategisk helhedsplan for Hjortshøj,som byrådet netop har sendt i høring.

Jeg er beboer i Andelssamfundet ( AiH) i Hjortshøj og vil her koncentrere mig om de konsekvenser forslaget har for os. Vi har forpagtet et lille areal med landbrugsjord, og helhedsplanen lægger op til, at en del af jorden, området langs Østergårdstoften- 2,3 ha- inddrages til boligbyggeri.
Kort fortalt består AiH et af ca 300 mennesker,der i snart 30 år har arbejdet med at udvikle et bofællesskab, der fungerer som et eksperimentarium for udvikling af bæredygtig livsstil på mange fronter.
Vi har forpagtet et mindre areal landbrugsjord af Aarhus kommune og primært ved frivilligt arbejde drives det som bynært, økologisk landbrug.
Noget af jorden bruges til en lokal fødevareproduktion i form af en fælles grøntsagsdyrkning,som er åben for hele byen. Ialt deltager ca 100 mennesker og mere end 1/3 af medlemmerne kommer ude fra byen og naboområderne. Der bliver dyrket en stor variation af grøntsager, som gør medlemmerne i ordningen selvforsynende en god del af året.
Vi har også høns, der leverer æg til salg for hele byen, samt et mindre gede-og fårehold, der giver en lille kødproduktion.
Siden 2022 har vi på et mindre stykke jord inddraget en ung, gartner Marie Boesen,der har etableret et bynært gartneri”Høsteriet”, som drives efter økologiske og regenerative principper.
Her kan folk tilmelde sig en abonnementsordning-hvilket 50 fra byen har gjort- eller komme forbi og få en snak og købe af de friske grøntsager,eller måske deltage i nogle af de arrangementer, der afholdes : fællesspisning, markvandringer m.m. For Marie har det været af afgørende betydning at kunne etablere sig i et bynært område, hvor der er adgang til vand,strøm,værksted,et vist fællesskab med AiH omkring grøntsagsdyrkning og ikke mindst gode afsætningsmuligheder i lokalsamfundet. Det giver mulighed for at støtte en produktion, der tilgodeser regenerering af jord og natur og stifte bekendtskab med et bredt udvalg af friske grøntsager.
I den netop vedtagne klimaaftale er der et afsnit om fødevarer. Det anføres, at der er enighed om, at en kommende klimastrategi for Aarhus skal søge at nedbringe CO2 udledningen fra forbruget af mad og drikke fra husholdningerne, hvilket på landsplan er 26% af de samlede udledninger, og det nævnes også, at den væsentligste enkeltfaktor til at nedbringe CO2 udledningen, vil være en markant ændring væk fra mørkt kød til mere plantebaseret kost. Man har et mål om, at der igangsættes projekter, der kan betyde, at 10% flere aarhusianere end i dag spiser efter de officielle kostråd, hvilket vil medføre en større reduktion i CO2 udledningerne-estimeret til 24.000 tons CO2 årligt i 2030.
Til at fremme den udvikling vil man satse på partnerskaber med fødevareraktører, organiseret i netværk ved Agro Food Park i Skejby, bl.a. omkring arealanvendelse,jordens sundhed, biodiversitet og regenerativt landbrug( omlægning af dyrkningsmetoder).
Selvfølgelig skal der samarbejdes med aktører i en helt anden målestok, end vi kan præstere i AiH, men er det ikke vigtigt at understøtte de små, lokale forsøg og virksomheder, der trækker i den rigtige retning, sådan som man også må forstå aftalen?
Man kunne fx i lokalplanlægningen inden for hele kommunen indtænke områder for fællesdyrkning af grøntsager og arealer til mindre bynære gartnerier.
Det ville være visionært.
Det skrives i aftalen, at maddannelsen er under stort pres i dag, og at kommunen kan inspirere via undervisning og støtte til grønne madfællesskaber,endvidere at man derudover kan understøtte lokale, bæredygtige fødeværdikæder med henblik på at fremme mere plantebaseret produktion og afsætning.
Er det ikke præcist det, der sker i Andelssamfundet?
Vi har også opbygget madfællesskaber i form af månedlige, primært vegetariske, fællesspisninger, som er åbne for hele byen.
I 2001 modtog vi Aarhus Kommunens Miljøpris for ”en særlig miljøindsats” i samfundets interesse- og hvad siden er sket, og også foregår i dag, må betegnes som et bidrag til den løbende udvikling af en mere bæredygtig livsstil-også hvad angår fødevareproduktion.
Vi har året rundt mange besøgende og rundvisninger for folk, der fortæller, at de på forskellig måde bliver inspireret af de løsninger og den livsstil,der ses og leves her.

Der er netop sendt en ny helhedsplan for Hjortshøj i høring, og der er helt klart fine elementer i den, bl.a. fordi der har været en god proces med borgerinddragelse, møder, interviews i kølvandet på Temaplanen Arealer til alle boligtyper fra 2017, men for AiH er planen nedslående.
Også i Temaplanen var der forslag om at inddrage det nævnte område til boligbyggeri. Vi tilbød efterfølgende at købe hele det forpagtede landbrugsareal af kommunen, men fik afslag.

Jeg vil appelere til, at man fjerner forslaget om at uddtage det nævnte areal ved Østergårdstoften
til boligbyggeri, fordi en sådan indskrænkning af arealet vil betyde, at en del af det etablerede vil forsvinde : det drejer sig om jord, hvor der er etableret æblelund, og Høsteriet vil helt forsvinde. Det vil desuden lægge et stærkt pres på vores udviklingsmuligheder mht til fødevareproduktion og dyrehold.
Områderne bruges ikke kun af beboere i AiH, men folk fra hele lokalområdet.
Opfordringen er i stedet at værne i om de tiltag, der ligger i smuk forlængelse af de gode intentioner og mål, der er sat i klimaaftalen, og gerne støtte op om lignende andre steder.
Er det et målet at mainstreame udviklingen i de små samfund omkring Aarhus, så resultatet bliver større grad af ensartethed?
Hvorfor ikke bevare det unikke, som forskellige forstæder/landsbyer rummer. Der finder ingen steder i Aarhusområdet et fællesskab,baseret på tanken om bæredygtighed på så mange forskellige niveauer- og et fællesskab, der vel at mærke rækker ud over sig selv og inviterer hele lokalsamfundet ind.
I Helhedsplanen bliver der talt om at udvikle Hjortshøj med respekt for den ”landsbyfeeling”, som mange borgere har beskrevet i interviews. En del refererer helt givet til de mange inkluderende aktiviteter, som foregår i AiH. Ud over de tidligere nævnte aktiviteter omkring fælles dyrkning af jorden, grøntsagsabonnementer, ægsalg, reparations/fikseværksted, håndarbejdshus, Kreavogn og håndarbejdværksted. Alt er åbent for beboere fra lokalsamfundet og en del benytter det også .

At bevare landbrugsjorden er central for Andelssamfundets identitet og udviklingsmuligheder.
Vender vi tilbage til Klimaaftalen, er der et lille afsnit om ”Klima Living Laps”:

Der er brug for at gå nye veje i dialogen med og involveringen af borgere og civilsamfund. Med Klima Living Labs forvandler vi lokalområder i Aarhus til et ”levende laboratorium” for udvikling, implementering af grønne klimaløsninger, der hvor løsningerne skal leve og bo i tæt samarbejde med områdets borgere, civilsamfundet, erhvervsliv og offentlige aktører. Klimaløsninger og grøn innovation er dermed ikke bare noget, vi taler om eller forestiller os, hvordan vil være, men noget, vi udvikler sammen, tester i hverdagen og løbende optimerer og skalerer.

Skal dette tages på ordet, ligger det jo lige for at bakke op om de grønne klimaløsninger, der afprøves her i AiH i Hjortshøj, og gerne videreudvikle dem i samarbejde med lokale beboere og aktører- ellers kan de nævnte visioner nemt blot blive til skåltaler uden forankring i virkeligheden.

Derfor er opfordringen til byrådet: drop forslaget om at udtage den økologiske landbrugsjord ved Østergårdstoften til boligbyggeri. Tag i stedet udgangspunkt i de vedtagne visioner om at fremme bæredygtig udvikling-også på fødevareområdet. Det samme gælder visionerne om borgerinddragelsen.
Der er udlagt andre områder i Hjortshøj til boligbyggeri, hvor planerne ikke er i klar konflikt med eksisterende arealudnyttelse.

Og med hensyn til maddannelsen, som ønskes fremmet, så er min egen bestemt blevet højnet efter jeg er blevet en del af den fælles grøntsagsdyrkning herude. Borlottibønner, glaskål, hestebønner og bladbeder er blot nogle af de lækre lokale sorter, jeg har lært at sætte pris på- de fleste vil ikke kende dem, da de ikke findes i supermarkedernes udvalg-og fællesskabet omkring dyrkningen,som jo involverer dele af hele lokalsamfundet, er livsbekræftende, og giver sociale kontakter på kryds og tværs i byen.