Et bekymret høringssvar

Jeg skriver som barn af byen, som tilbageflytter til byen, som far til to små drenge, som frivillig leder i FDF Hjortshøj, som kulturbruger, som naturbruger og som miljøbevist i begge ordets to betydninger.

Den nye lokalplan for Hjortshøj bekymrer mig af mange grunde.
Dens beskrivelse er både flot, visionær og selvmodsigende.
At ville bevare byens “landsby”-følelse, grønne områder og snoede stier, er noget som gentages igen og igen. Men ved at udbygge på Østergårds Toften, fælde en forholdvis stor pileskov, fjerne helt giftfri og økologisk landbrugsjord - alt for at udstykke grunde til parceller, er at ødelægge for vækstens skyld, og intet andet.
Hvis man ønsker udbygning af parceller, til lejeboliger (andels, almen mm.) og huse, må det kunne gøres et mindre skadeligt sted. Der er så mange konventionelt drevet marker rundt i Hjortshøj-området, fx ud til Mejlbyvej, eller markerne mod Hårup og Skødstrup.
Området og markene ved Andelssamfundet er drevet giftfrit over 35 år, det gælder både mark og skov. Det er et område der bruges af alskens borgere i Hjortshøj, og heldigvis ikke kun Andelssamfundets beboer, det er fra høj til lav, gammel og ung, familier, singler, nyforelskede og hundeluftere.
Det vil ødelægge et naturskønt, økologisk og alternativt dyrket stykke landbrug, et meget brugt område for hele Hjortshøj; til fordel for nybyg som kommer meget få mennesker til gode frem for nu, hvor alle i og udenfor AIH kan nyde godt deraf.
Man skal have med i betragtningen at der hvert år kommer tourister til Hjortshøj, for at se og høre om en alternativ måde at leve på. De er nysgerrige på den bæredygtige måde at drive landbrug, den bæredygtige måde at bygge huse og respekten for natur og kultur.
Det lille erhvervslandbrug, Høsteriet, som Marie driver, har ikke kun nye unge landmænd ansat, men får også besøg af elever fra Kalø Økologisk Landbrugsskole, som bliver inspireret og uddannet i denne alternative og bæredygtige dyrkning af jorden.

Min anden store undren og bekymring omhandler tankerne om FDF-grunden og alle brugerne af den, eller manglen på samme.
Planen om at anlægge en vej igennem grunden, virker både unødvendigt, uovervejet og utroligt ødelæggende for Danmarks 3. største FDF kreds; Med over 200 aktive børn, unge og voksne, som skaber uforglemmelige oplevelser for alle byens og nærliggende byers børn og unger. Det virker som om man ikke engang har tager sig tiden til at tale med kredsledelsen, bestyrelsen eller FDF børnene.
Den lille omtanke, som lokalplanen skænker FDF, er et lille stykke grund i et skovområde som er endnu mere vådområde end der, hvor FDF holder til nu, uden farbar vej, for cykler og slet ikke biler.
Alle de aktivitets elementer, som frivillige har været med til at etablere på grunden så som: to bålhytter, to sheltere, bouldering klatrevæg, hængekøje sovepladser, værksted og redskabsrum; de er ikke taget med i betragtningen.
Lokalplanen ser FDF’s lokaler som en barakbygning, hvilket er mangelfuldt, og helt galt.

Jeg mener, som en mand som har lavet frivilligt arbejde i mange år af mit liv, at det er så ugennemtænkt og på ingen måde ordentligt opførsel over for alle de børn og unge i byen.
Hvis det havde været VIF (fodbold foreningen i byen) som det drejede sig om, er jeg sikker på man ikke bare ville reducere deres fodboldbaner, bede dem rykke klubhuset til et, for nuværende, ufremkommeligt stykke jord.

Det er imponerende at man i så lille en by som Hjortshøj, kan bryste sig af at have Danmarks 3. største FDF-kreds, at man kan have så aktivt et foreningsliv, drevet af frivillige kræfter.
Hvis man pga. en vej, som i mine øjne er helt unødvendig at anlægge, da der er to helt glimrende veje at dreje ud af Østergårdstoften af; vil fjerne de fysiske rammer for byens børn og unge, så har man ikke forstået hverken sammenhængskraften, de kulturskabende elementer eller foreningslivets værdier og frivillighedens ubetalelige pris; for Hjortshøj, familierne, børnene og de unge.
Jeg ved, at der er flere forældre i byen, som mener, at FDF Hjortshøj, er mindst lige så vigtig en del af byen, som Virup skolen er. Et frirum for venskab og dannelse.
Og da byrådet gang på gang skære ned på børn og unges tilbud i kommunen, senest er Ungdomsklubben i Hjortshøj (HUK) også lukket på den bekostning, må jeg på det skarpeste fraråde, at man tager luften fra de frivillige kræfter som bærer FDF Hjortshøj, ved at kvæle den ild som brænder for at give børn og unge et ståsted, et fælleskab, unikke oplevelser, sammenhold og et børne- og ungdomsliv fyldt med leg og fantasi.

Jeg er, som skrevet i starten, selv opvokset i Hjortshøj, gået på den lokale folkeskole, rendt rundt og leget i skovene og bækken, cyklet over jernbanen (før det blev en letbane og før der kom en rød cykelbro) til og fra skole, været FDF’er siden 2. klasse, haft mit første job som reklameomdeler, holdt vej- og byfester, brækket begge mine arme på en gynge, holdt teenage-fester på snart sagt hver en vej i Hjortshøj, handlet ind ved købmand Schjeldahl (byens familieeget købmand, som er lukket) Dagli’brugsen, fået min første bankkonto i Nordea filialen og lejet VHS på tanken (begge to er også lukket), tegnet hinkeruder og kørt sæbekasseløb midt på vejene, bygget huler i træerne, spillet fodbold i VIF, gået på æblerov i privatehaver og plantagen, fået mit første kys, spist is ved den lokale isbod (De Fire Istider, i AIH), klappet geder og får på AIH landbrugsjorder, presset æblemost, kørt på knallert, kommet fuld hjem med natbussen og gået beruset igennem Hjortshøjs stisystemer og set på stjerner.
Alt dette og mere til, er nogle er de mange grunde til at jeg er flyttet tilbage til Hjortshøj efter selv at have stiftet familie. Hvis mine to drenge, skal have bare en flig af muligheder for at opleve et børne- og ungdomsliv med frie rammer, brede armbevægelser, højt til himlen, økologi på markerne, skvulpende vand i bækken, snoede stisystemer, og plads til alle byens folk og naturen; så skal vi huske at bevare det ting som gør Hjortshøj til et godt et sted at bo.

Kommunen har selv dette mål: “Aarhus skal være klimaneutral i 2030, og en kommende klimaplan skal vise vejen derhen. Aarhus går forrest ved at vise, hvordan man kan skabe et klimaneutralt bysamfund. Aarhus er dermed en af de første byer i verden til at vise vejen imod netto nulemission i egen geografi.”
Jeg tænker at alle de ambitioner som kommunen har for hele Aarhus, er helt i tråd med hvordan Andelssamfundet i Hjortshøj har gjort siden 1992. Og faktisk har Aarhus kommune et bysamfund som på rigtige mange måder lever op til den klimaplan, som den har sat for sig selv.

Jeg beder til at kommunen ikke vil udbygge på Østergårdstoften af alle overstående grunde.
Jeg foreslår at kommunen i stedet sælger jorden til AIH, som har drevet jorden med succes i mere end 35 år, og til stor glæde for hele byen og megen inspiration for fremtidens landmænd og alle der er interesseret i en bæredygtig fremtid.
Eller som i det mindste at lave en langtidskontrakt for AIH, så der er sikkerhed for fremtidig bæredygtig drift på landbrugsjorden og for pileskoven, undervisning og friluftsaktiviteter.

Jeg vil gerne invitere hele byrådet til kaffe og en vandring langs de giftfrie økologiske marker og skove ved Andelssamfundet, og videre hen til FDF. For det virker som om der er nogen der har brug for at se og møde borgene af den by de planlægger at forværre.

Til sidst vil jeg gerne have svar på et par spørgsmål:
1) Hvorfor skal giftfri- og økologisk landbrugsjord samt skov ryddes, for at lave nye byggegrunde, frem for konventionelt landbrugsjord, som er fordelt i en bred vifte hele vejen rundt om byen?
2) Hvor mange nye træer skal plantes, for hvert træ der fældes i forbindelse med udbygningen af Østergårdstoften og vejen igennem FDF grunden?
3) Hvilke overvejelser har byrådet omkring Danmarks 3. største FDF-kreds, skal rykkes op med rode uden en egentlig plan for hvor og hvad der skal ske?
4) Hvorfor skal Østergårdstoften forlænges?
5) Hvilke planer er der for forbedring og mere sikre cykelmuligheder? fx. på førnævnte Østergårdstoften, hvor der cykler børn og voksne til og fra skole hver dag?
6) Hvor skal FDF Hjortshøj placeres, hvis den ikker skal blive på sin nuværende grund og hvordan skal man kunne komme til og fra stedet?
7) Hvilke miljømæssige omkostninger har det for klimaet og opføre ny vej og nye huse ved Østergårdstoften?
8) Hvordan hænger skovrydning og fjernelsen af bæredygtig landbrug sammen med Aarhus kommunens planer for at blive klimaneutral i 2030?
10) Hvordan flugter Helhedsplanens ambition om at bibeholde byens “landsbystemning” ved at fjerne naturområder og et velbesøgt landbrugsområde?
11) Hvilke alternative steder i og rundt om Hjortshøj kunne der gøres brug af til udstykning af grunde?
12) Hvor meget og hvor mange gange skal et lokalsamfund påpege de blinde vinkler ved kommunens vækstplaner, før der bliver lyttet?
13) Hvor store forandringer kan man laver i en by, uden den mister sit særkende og sammenhængskræft?




Hilsen 
Mathias Bruun Øjsen