I den udsendte helhedsplan for Hjortshøj, kan man på mange lange sider læse, at NU vil kommunen ”byudvikle” Hjortshøj. Der skal ”skabes” gode rammer. Der skal ”sikres” udvikling. Bæredygtighed og ”bymæssig vitalitet” skal understøttes. ”Respekt for de stedlige kvaliteter”. ”Dialog med de mennesker som bor her”….. og masser af andre ”flotte” ord. Planen bruger imponerende megen plads på at fortælle Hjortshøj, hvad Hjortshøj er…….. Med denne ordflom af girafsprog kunne man gå hen og blive lidt skeptisk. Desværre skal man ikke kratte meget i glansbilledet af skrigende pastelfarver, før billedet begynder at blive broget på en sådan…. kedelig måde.

- Hvor er seriøsiteten og sagligheden henne, når der for ganske nylig er særdeles klart og tydeligt takket nej – netop via en høring. I det lys står man som borger tilbage med en undrende oplevelse af ligegyldighed fra kommunens side. En oplevelse af, at der absolut ikke bliver lyttet til svaret. Hvor bliver den dialog og respekt man skriver om af, når der ikke lyttes? Mig bekendt blev Østergaard foræret til kommunen i den hensigt, at det blev et kulturhus og samlingssted for byen. Kommunen kvitterede med at lade stedet forfalde for derefter at rive det ned. Der refereres til dette forløb – men når man læser planen, står man tilbage med en klar oplevelse af, at kommunen på netop samme måde vil handle ligegyldigt afkoblet fra byens ønsker og igen køre den over. Det er da dejligt, at det ligger byrådet på sinde, ligefrem med aktiv indsats at udvikle Hjortshøj – men er der ikke andre steder der trænger i langt højere grad? Hvad med Lystrup, Egå langs Grenåvej, Elev, Trige, Hårup, Mejlby osv?

- Er de ting kommunen med sin indgriben vil skabe – ikke allerede tilstede? Hvilken undersøgelse viser, at der er en mangel på disse indgreb?

- Hvor bliver bæredygtigheden af? Den nævnes i planen, men ingen af indgrebene støtter op om bæredygtighed…. Tværtimod. Der forefindes en vældig fin intention om, at der skal plantes 10.000 træer i kommunen – men man vil samtidig fjerne skov og forbilledligt bæredygtigt jordbrug for at smække rækkehuse ned…..

- Planen vil medføre tungere trafik i midtbyen. Trafikken på Sastrupvej, Virupvej, Smedebakken, Hjortshøj Møllevej, Gammel Kirkevej, Østergårdstoften mm. vil forøges langt over hvad disse kan bære. Nogle strækninger kan muligvis udvides, men ikke alle. Disse veje er i forvejen alt for belastede. At tilføje flere borgere, der skal bruge disse strækninger, kan KUN gøre Hjortshøj mere usikker trafikmæssigt. Altså direkte i modstrid med hvad planen giver udtryk for at have til intention. I planen kan desuden læses, at intentionen er en udvidelse af Hjortshøj med 1/3! Det er en 1/3 forøgelse af den trafik der skal forbi skolen hver morgen! Planens tænkte forbindelse til Mejlbyvej arbejder derfor kun med trafikken i den ene retning (forbi skolen) – og slet ingenting inde i Hjortshøj! Planen erkender de nuværende trafikale problemer omkring skolen, men vil jo medføre ganske horrible forhold. Endelig er alle de massive vejmæssige behov planen medfører, en massiv udgift.

- Det er gentagende bevist, at Hjortshøj ikke danner nogen særlig grobund for små butikker og lokalt erhverv af den type der lægges op til. Lystrup er 3 gange så stor, men kan alligevel ikke skabe den stemningsfyldte erhvervs-bymidte planen tiltænker Hjortshøj. Det hjælper altså på ingen måde at tvinge byens størrelse op. Det eneste man opnår er at destruere landsbymiljøet. Tanken i planen er interessant, men den forstår ikke de lokale muligheder og udfordringer.

- Flere steder beskriver planen områder i Hjortshøj som ”uforløste”. Fascinerende nok, er der her i udpræget grad, tydeligt tale om individuelle holdninger og smag. Et eksempel er Østergaardstoften. Der er mange boliger på denne vej, men alligevel fremstår området attraktivt, roligt, grønt og charmerende. Selve vejen lægger op til rolig kørsel, der gør at børnefamilier og institutionen, for det meste, kan færdes i en værdsættelse af området. Hegnet på den ene side af vejen danner en smuk og naturlig grænse ud mod de skønne naturarealer og marker, der bruges særdeles flittigt af hele Hjortshøj. På denne måde er området smukt samlet og afgrænset, samtidig med at det er i tæt kontakt med naturen. Dog er der så mange beboere på vejen, at man bliver ængstelig ved at aflevere og hente sit barn i institutionen – altså i ”rushhour”. Med planen fjernes den smukke naturlige sammenhæng, der mases flere boliger ind og skabes alt for meget trafik på veje der ikke kan bære det, med trafikal fare til følge.

- I planen skrives om ”hvordan by møder land”. På hjørnegrunde, der i øjeblikket er markareal efter aftale med kommunen, møder land by. Går man en tur langs hegnet ind mod Andelssamfundet, er det svært at se hvordan by og land på mere harmonisk vis kan mødes. Dette understreges bla. af de massive mængder af borgere fra Hjortshøj og opland der går ture i dette område. Under coronaen opstod der på steder 3(!) gå-spor. Hvis planen følges, sælges arealerne til højestbydende (større entreprenør) og den smukke nuværende natur og overgang til byen forsvinder i rækkehuse. Det frie udbud planen selv nævner skaber altså en næsten grotesk kontrast i forhold til ”hvordan by møder land”. Det attraktive ved Hjortshøj forringes, når de grønne områder angribes. Byens nærhed på naturen angribes og decimeres i planen.

- Arealet ved Østergaardstoften gennemgås næsten flygtigt i planen, set i lyset af omfanget af alle planens ord. Planen demonstrerer desværre dermed en fuldstændig mangel på forståelse af, hvor værdifuldt dette areal er for Hjortshøj i sin nuværende form. Som grønt rekreativt område. Som samlende fællesskab for hele byens borgere. Som forbilledligt, bæredygtigt landbrug til glæde for hele byen. Som et internationalt glanseksempel på alle de ting planen, og ikke mindst Århus Kommune selv, med fine ord hævder er intentionen – men samtidig i sin indgriben vil sætte over styr. Planen skriver bla: ”Bæredygtighedsindsatsen skal gøres til et synligt aktiv i Hjortshøj”. Bæredygtigheden er i Hjortshøj i øjeblikket synlig som et af de absolut mest tydelige steder i hele Århus kommune. Denne bæredygtighed angriber forslaget flere steder i kraft af sin udformning. I planen kan man slutteligt læse at ”helhedsplanen ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering”. Dette står jo så i groteskt skærende kontrast til planens øvrige omtale af bæredygtighed og miljø.

- I øjeblikket er institutionspladser en decideret mangel i Hjortshøj. I det øjeblik man vil forøge byen med 1/3, skal der altså indtænkes udgifter til en massiv udbygning af byens institutionelle tilbud! Skolen kan i øvrigt på ingen måde håndtere 1/3 flere elever og skal også udbygges. Dette betyder i samme hug en indskrænkelse af skolens udearealer. Paradoksalt nok, vil planen medføre en forringelse af byens øvrige tilgængelige arealer. Altså konsekvent en forringelse af Virupskolen. Til gengæld bliver det dyrt……

Man skal lede længe efter et så selvmodsigende offentligt udspil. Mange steder i planen skrives om alt det, man vil skabe for og i Hjortshøj. Ironisk nok er det hele allerede til stede. Ikke nok med det – som beskrevet, vil planen som konsekvens nedlægge(!) meget af det, den hævder at ville skabe, samtidig med at de problemer den omtaler forværres.
Planen virker derfor mest som et uigennemtænkt overgreb, der tydeliggør en mangel på forståelse af kulturen og værdierne i Hjortshøj. Det er særdeles svært at få øje på andet end udefrakommende økonomiske interesser, der på ingen måde kerer sig om Hjortshøj (som det fremgik af en radioudsendelse). Dermed skaber planen i høj grad (mere) politikerlede og dyb mistro til kommunen. Man står tilbage med oplevelsen af at borgerne er til for kommunens skyld – og ikke omvendt. Meget symptomatisk er der ikke skrevet EET indlæg, der til trods for interesse stiller sig bag helhedsplanen.