Ommer

En helhedsplan med 4 strategier og fokus på kun 5 udvalgte ”nedslagspunkter” er ikke en helhedsplan.

Manglende nedslagspunkter
Helhedsplanen er renset for andre vigtige nedslagspunkt end de 5 udvalgte. Eksempelvis forbigås: den befærdede Mejlbyvej og dens manglende cykelstier; den til tider intense krydsende færdsel af Mejlbyvej til boldbanerne ved Lystrup; det trafikfarlige vejkryds Mejbyvej / Sastrupvej; en utilstrækkelig skiltning for fartnedsættelse på Mejlbyvej etc. Sagt på en anden måde: ”hvad er strategien for, at trafikanter og gående kan komme til og fra Hjortshøj på en trafiksikker måde”. En strategi og et nedslagspunkt for at føre trafikken på Mejlbyvej uden om Hjortshøj og Gammel Egå savnes.


Arealer, der ikke er ejet af Aarhus Kommune
I helhedsplanen indgår flere arealer, herunder arealer i landzone, der ikke ejes af Aarhus Kommune, og det fremgår ikke, hvad hensigten med disse arealer er. Er hensigten, at arealerne erhverves af Kommunen til opførelse af boliger. I så tilfælde er det ikke belyst i helhedsplanen, hvilken betydning dette har for by, miljø, ejere, vandproblemer, strategier etc.

Det findes ikke forvaltningsmæssigt korrekt at inddrage disse arealer i helhedsplan og høring, når ejernes holdning ikke er kendt og Kommunens hensigt ukendt.


Gammel Kirkevej
Det fremgår ikke af Helhedsplanen, at Gammel Kirkevej er en lukket vej, der også anvendes til landbrugskørsel. Planen med anlæggelse af fortove og gadebelysning ved Gammel Kirkevej er ikke gennemtænkt i relation til ”eksisterende miljøer og kvaliteter”. Stier kan med fordel anlægges langs eksisterende vej. Gadelys og lysforurening på Gammel Kirkevej er der i forvejen nok af, så spar vejudvidelse og gadelys.


Hjørnegrunden – frilægning af rørlagt
Hjørnegrunden ved Gammel Kirkevej berøres af skovbyggeline og dennes begrænsninger i byggemæssigt henseende.

Såfremt den rørlagte bæk med bund i dybden ca. 3,5 m påtænkes frilagt med forløb over Hjørnegrunden, vil det frilagte med naturligt skråningsanlæg optage en væsentlig del af grunden.

Ved frilægning af den rørlagte bæk bør også ledningen, der under lokalplan 809 afvander regnvandsbassin, ”Mosen” og ”Kirkesøen” frilægges og samles i en fælles bæk, der med naturlige ekspansionsområder følger den naturlige lavning og strømningsvej ned mod banen. Vandet fra det frilagte opsamles i et opsamlings-/forsinkelsesbassin ved banen. Vand fra dette bassin og de naturlige ekspansionsområder vil kunne anvendes til vanding på Andelssamfundets marker (”vandet som en ressource”) og bækkens ekspansionsområder vil fremme biodiversitet.



Vandproblemet
Reelt handler vandproblemet i Hjortshøj om en landsby i område med mange naturlige lavninger og moseområder, over hvilke der er bygget og anlagt veje; en kloakering, der er underdimensioneret; en urbanisering, der er løbet løbsk. Højtstående grundvand er ikke den enkelte borgers problem, men overordnet set Kommunens problem. Der må være en strategi for, hvor længe Kommunen kun kan være i beredskab.

Derfor skal regnvandshåndteringsplanen revurderes og optimeres med yderlige opsamlings-/ forsinkelsesbassiner og effektive regnvandsledninger.

Da overfladevand søger mod det laveste punkt, vil det umiddelbart fx være formålstjenligt at anlægge et ”åbent” opsamlings-/forsinkelsesbassin ved den laveste del af Spejdergrunden og et ”lukket” opsamlings-/forsinkelsesbassin under P-areal på Coop-grunden.


Andelssamfundet
Helhedsplanen afspejler, at Kommunen reelt ikke arbejder for at fremme Andelssamfundet, men arbejder for en begrænsning af dets udfoldelsesmuligheder. Boligtilvækst overskygger tydeligvis andre hensyn.

Ved ikke at forgribe sig på de arealer / marker, der anvendes af Andelssamfundet, har Kommunen en enestående mulighed for at fremme landskabsværdier, grøn- og økologisk tænkning, og medvirke til grundvandsbeskyttelse, skovrejsning etc. Endvidere mulighed for, at ”brande” Kommunen som en rollemodel indenfor grøn tænkning – handling bag ord!