Høringssvar – vedr. Helhedsplanens strategi 2 om byens voksesteder.
Jeg er meget inspireret af høringssvaret fra Hjortehaven på Højager. Jeg er ganske enig i et fremragende indlæg, og har genbrugt centrale passager i mit høringssvar nedenfor.

Jeg vil for egen regning tilføje, at hvad vi har prist i de sidste 50 års
læringsfællesskaber, er et utilstrækkeligt todimensionelt paradigme (tanke, ord, skærme,
bøger). Tænker jeg på et glas vand, taler jeg om et glas vand, ser jeg
et glas vand på en skærm, læser jeg om et glas vand....får jeg ikke et
glas vand.

Et glas vand får jeg først når jeg rejser mig, tager et glas
fra skabet, fylder det med vand fra hanen og drikker...en tredimensionel virkelighed.

Andelssamfundet i Hjortshøj er et socialøkologisk projekt, som prøver at balancere de to
fænomener: Tanker, ord, skærme, bøger og at gå igennem lærings/erkendelses
forløb/proces med sine hænder/krop, så virkeligheden bliver tredimensionel. Et fælles inspirerende/erkendende
læringsrum mellem det bestående og det, som kunne være af værdi i morgen.
Et rum hvor man kan stille kritiske spørgsmål, og besvare dem med en konstruktiv
attitude i en opbyggelig retning...! I Andelssamfundet er der plads
til en stadig sansende, søgende og forsøgende rejse. Bondedøtrene og
sønnerne kunne arbejde med deres hænder i de tre dimentioner, men kunne måske ikke læse og
skrive. Dagens ubalance er, at de fleste kan tænke, tale, bruge en skærm og
læse, men ikke lappe en punkteret cykelslange. Andelssamfundet er et
forsøg på at hovede, hænder og hjerte kan nå hinanden, som de sansende
væsener mennesker også er, i lighed med alle andre arter!

Hjortshøj er sin helt egen. Det mærker man ikke blot, når man bor her –
det er også noget, mange ved, selv om de end ikke selv har sat ben i
denne lille landsby nord for Aarhus. Vores landsby har et godt ry og er
et populært sted at flytte til. Og hvorfor er den så det? Hvad er det
så, lille Hjortshøj kan, som så mange andre små landsbyer i kort afstand
til Aarhus ikke kan?

I Hjortshøj kan vi borgere nok hurtige blive enige om, at det er mange
ting, der gør vores landsby helt unik. Fællesskabet, sammenholdet, de
frivillige drivkræfter, der får ting til at ske og samler landsbyfolket,
ny-tilflytterne som tilflytterne, som dem der aldrig er flyttet herfra,
men altid har været her. En ting, langt de fleste der enten bor i eller kender til Hjortshøj
vil nævne som helt unikt for netop Hjortshøj: Andelssamfundet og
markerne omkring det. Et grønt åndehul med plads til alle, ikke mindst
naturen, dyrelivet og alt sammen i bæredygtighedens navn. En lille grøn
plet, der skaber luft og natur, mens den samtidig sætter rammen for et
fællesskab i bæredygtighedens tegn og adskiller vores lille landsby fra
alle de mange andre små landsbyer i en radius af 20 km fra Aarhus, som
de seneste år er blevet overtaget af parcelhuskvarterer med store, tomme
græsplæner og robotplæneklippere. Dette grønne åndehul er blandt de tungtvejende grunde til at mennesker gerne vil bosætte sig i Hjortshøj

Hvorfor skal der ikke være plads til, at vi i Hjorthøj kan bevare og
værne om det, der gør os unikke, og som betyder så meget for så mange?
Vi forstår, at flere ønsker at bo lige netop i vores dejlige by.
Selvfølgelig vil de det! Men hvorfor skal det være på bekostning af
noget af det, der netop gør den her landsby så dejlig? Hvorfor ikke
tænke i andre arealer, hvor vi ikke samtidig dræber noget af det,
dedikerede og dygtige ildsjæle har bygget op til gavn for os alle?

I byrådssalen lægger I klimaplaner, bilerne skal ud af Aarhus, der skal
skabes grønne åndehuller, og I giver udtryk for, at vores natur rent
faktisk betyder noget. Men betyder den også noget uden for postnummeret
8000? For os der bor herude betyder den alt – for os der bor herude, er
det grunden til, vi bor lige netop her. I helhedsplanen skriver I under punktet ”strategi 2 – byens
voksesteder”, at I ønsker at ”byens potentialer for udvikling og
kvalificering skal ske med respekt for byens karakter og indbyggere”.
Herude ryster vi på hovedet, når I forestiller jer, at den ambition
bedst løftes ved at sløjfe et af de områder, som vi i byen netop ser som
et af de allervigtigste for byens sammenhængskraft, identitet og karakter.
For os herude virker det som om, at politiske beslutninger træffes hen
over hovedet på borgernes virkelighed.
Vi håber, I vil læse alle disse mange hundrede høringssvar grundigt
igennem, hver og et. Vi håber, I vil tage vores pointer til
efterretning, og vi håber, at I også vil tænke på vores fremtid og
stille jer selv spørgsmålet: hvis Hjortshøj skal vokse og udvikles, skal
det så nødvendigvis være på bekostning af lige netop det her grønne
åndehul, der gør Hjortshøj til noget helt særligt?