Andelssamfundet blev etableret efter aftale med Aarhus Kommune for mere end 30 år siden. En del af ønsket var adgang til landbrugsjord og et forsøg på at skabe både sociale og økologiske rammer omkring et fællesskab der gav mulighed for grønne boliger og arbejdspladser. For mere end 20 år siden fik andelssamfundet Århus kommunes miljøpris for dette arbejde.
Der har aldrig været en egentlig aftale mellem kommunen og andelssamfundet om præcis hvilke formål vi skulle leve op til hver især og hvilke opgaver vi i den forbindelse skulle påtage os - udover en kortsigtet aftale om leje af jord. Det er naturligt at aftaler om adgang til landbrugsjord eller andre faciliteter ikke varer evigt i en by og en landsby i stadig udvikling. Vi har været indstillet på at udvide antallet af beboere i andelssamfundet og give plads til nye udover, hvad vi selv syntes var overskueligt ved at planlægge boliger på den såkaldte hjørnegrund. Det er derfor naturligt, at vi er mange som venter, at vi kan have adgang til landbrugsjorden i længere tid fremover. Vi har arbejdet ud over de oprindelige formål og åbnet mange af vores aktiviteter ud efterhånden som vi er blevet kendte - til gavn ikke bare for Hjortshøjs beboere men for folk fra Aarhus og hele Østjylland.
Det er nemt at forstå Aarhus Kommunes behov og ønske om at bygge nye boliger også i Hjortshøj. Det er oplagt når man ser på byen at lægge nogle af disse langs Østergårdstoften som skitseret i kommunens helhedsplan. Helhedsplanen rummer rigtig mange gode tanker og forslag, selvom flere af dem også er kontroversielle set fra forskellige folk i Hjortshøjs synspunkt. Jeg vil ikke stille mig på bagbenene og bare være imod bebyggelse også på andelssamfundets jord. Men det forslag der er i helhedsplanen om at inddrage et så stort areal langs Østergårdstoften vil have nogle meget uheldige konsekvenser i forhold til ikke bare andelssamfundet men også andre aktiviteter i byen. Området er så stort og strækker sig så langt mod øst at det vil gå udover grøntsagordningen og ikke mindst virksomheden Høsteriet. Der ligger mange års målrettet arbejde bag det at kunne tiltrække en privat landmand til at etabletr sig på andelssamfundets jord. Der er investeret meget tid og opsat bygninger på Høsteriet. Dette risikerer at gå tabt med helhedsplanens udvidelse af boligarealet på Østergårdstoften. Det ville også gå ud over det gedehold, som mange børn i byen har glæde af. Det er paradoksalt netop nu, når det er lykkedes at de etablere et samarbejde med en af Danmarks meget store landskendte foreninger Andelsgårde, så kommer forslaget om at inddrage en del af denne jord.
Personligt så jeg hellere, hvis der skal bygges så meget, at en del af dette byggeri blev lagt på Østergårdsgrunden eller andre steder, hvor det naturligvis også vil møde lokal modstand. Det er muligt at kommunen oplever stor efterspørgsel fra de attraktive unge børnefamilier til netop parcelhuse. Andelssamfundet har haft stor succes med at tiltrække netop den slags familier til en helt anden type boliger og de efterspørges stadig hyppigt af folk udefra. Måske var det en ide, hvis kommunen arbejdede med en anden type boliger med mindre grunde og mindre huse og mere klimavenlige løsninger frem for bare blindt at følge det, man forestiller sig er ønsket fra alle børnefamilierne - den traditionelle parcelhushave og -hus .
Jeg håber derfor at bebyggelsen langs Østergårdstoften begrænses i størrelse til ikke at skade de værdifulde aktiviteter på andelssamfundets jord.