Vi er i den tidlige fase af projektet, og intet er fastlagt eller vedtaget. Vi er lige nu ved at vurdere de mulige miljøpåvirkninger i en miljøkonsekvensvurdering (VVM). Hvis du har idéer eller forslag til miljøemner, eller hvis du kender til lokale forhold, du synes, vi skal overveje at miljøvurdere, har vi brug for at høre fra dig. Fra den 21. august til den 11. september 2024 kan du sende dit bidrag ved at klikke på knappen "Tilføj høringssvar".
Vi afholder et dialogmøde den 21. august 2024, hvor du er velkommen til at komme og høre om forslaget og om den videre proces. Invitation og tilmelding til dialogmødet kan ses her: Begivenheder
Arealet er omtrent 50 hektar stort, og anlægget forventes at kunne producere 56 MW DC / 41 MW AC, svarende til det årlige elforbrug for cirka 12.000 husstande. Arealet omfatter matriklerne: 21 Lystrup By, Elsted, 18aa Egå By, Egå, dele af 81b og 84 Lystrup By, Egå og dele af 16a, 16c, 17 ay og 17ax Egå By, Egå.
Når vi er færdige med at vurdere miljøpåvirkningerne, udarbejder vi forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Derefter kommer der en ny høring, hvor du igen vil blive orienteret. Det, forventer vi, sker i efteråret 2025.
Aarhus Kommunes andre projekter inden for vedvarende energi kan du finde på www.aarhus.dk/ve.
Lokalplanprocessen for projektet kan du følge her på Aarhus Kommunes Lokalplanportal.
Ønsker du at indsende et bidrag, skal du klikke på knappen "Tilføj høringssvar" på denne side. Bemærk at høringssvar først gennemgås efter endt høringsfrist. Denne høringsfase løber fra den 21. august til 11. september 2024.
Kom og deltag i dialogen om mulige solceller ved mellem Lystrup og Egå onsdag den 21. august 2024 kl. 17.30-19 i auditoriet på Egå Gymnasium, Mejlbyvej 4, 8250 Egå.
Arrangementet starter med en kort velkomst og præsentation af forslaget. Derefter bliver der mulighed for at stille spørgsmål og drøfte forslaget. Der vil være repræsentanter fra Aarhus Kommune og fra bygherre Better Energy.
Se mere her: Begivenheder
H918
TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk