Gå til hovedindhold
Solcelleanlæg mellem Lystrup og Egå

Omsorg og bevaring af Gl. Egå

Gl. Egå; bynær, men stadig en af de perler, som findes omkring Aarhus. Kan vi frede dem fra bystyrets/kommunens umættelige trang til vækst og urealistiske klimamål, der ikke lader sig opfylde ved en enkel mark fyldt med solceller - lige der hvor ungt liv skal udspille sig i gamle rammer? Jeg deltog i mødet på Egå Gymnasium, hvor der kom mange gode, mere hensigtsmæssige, alternative bud på andre steder at placere solcelleparken. Det er den klare fornemmelse, at de gener som parken vil skabe ikke står mål med det rolige rekreerende liv som mennesker nær en storby har brug for og derfor har søgt i Egå. Jeg er bestemt pro grøn energi. Jeg er også pro, at der bliver taget hensyn til mennesker i Smilets By (og opland) og er sikker på at kloge hoveder i kommunen og Better Energy kan finde en mere hensyntagende og fornuftig løsning, der kan tilgodese begge sider af sagen. Som en herre sluttede mødet den 21.8.24 med at påpege: kig på hvad de gør med solcelleplaceringer i udlandet. Det må være i HELE landets interesse, at vi passer på befolkningen og naturen. Så placér cellerne der, hvor de ikke forringer levevilkårene for dyrelivet og vores børn, unge og ældre mennesker, men steder, hvor vi alligevel larmer og sviner miljøet til; lad os bruge pladserne ved motorvejene optimalt - kanter, midterrabater etc. Det kan lade sig gøre, hvis landets politikere vil. Personligt synes jeg det er en skandale at presse en solcellepark ned over et smukt, i forvejen klemt på mange måder, lille område.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Birgit Pedersen

Indsendt

26/08/2024 15:09

Sagsnummer

HS5850270

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå
Hørings-id

H918

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk