Gå til hovedindhold

Høringssvar

Solcelleanlæg mellem Lystrup og Egå

En appel om at tænke i langsigtede helhedsløsninger.

Jeg kunne ikke være mere enig i høringssvaret fra Gammel Egå Fællesråd.

Jeg kan kun tilføje nedenstående:
Solceller er en del af fremtidens grønne energi, hvilket alle formentlig kan tilslutte sig. Problemet med forslaget er ikke dét at etablere en solcellepark, men det handler om de principielle beslutninger, der burde ligge bag anlæggelsen af fremtidens solcelleparker. I planlægningen af solcelleparker er det bydende nødvendigt, at der tænkes i langsigtede helhedsløsninger. Langsigtede løsninger er ikke at optage brugbar natur og landbrugsareal til kæmpe solcelleparker, hvilket er en ærgerlig tendens som ses rundt i landet. I et helhedsperspektiv bør solcelleparker som grundregel altid blive udlagt enten i urbane, bebyggede miljøer eller langs infrastruktur. Sidst nævnte svarer til fællesrådets forslag om at placere det langs motorvejen. Jeg håber, at I vil lytte til fællesrådet og de andre høringssvar, da de rummer gode alternative forslag, som tager højde for helheden.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Berith Skinhøj Pedersen

Indsendt

03/09/2024 22:25

Sagsnummer

HS1681759

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå
Hørings-id

H918

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk