Gl. Egå er i forvejen hårdt belastet af en stor mængde trafik der dagligt kører (for hurtigt) igennem byen. En belastning på byen som kun vil stige i takt med nye udstykninger i bl.a. Hjortshøj. Med den nuværende placering af solcellerne vil byen blive pakket ind i solceller. Det fjerner natur og luft fra byen, og sammen med trafikudviklingen vil det blive mere uattraktivt at bo i og tilflytte byen.
Jeg bakker derfor op om Fællesrådets forslag om en anden placering af solcelleparken.