Solcelleanlæg mellem Lystrup og Egå
Fejlplaceret solcelleanlæg mellem Lystrup og Egå
Først en tak til forligspartierne bag Klimastrategi 2025-2030 vedtaget d. 29.4.2024.
Det afspejler et lige så bredt flertal blandt kommunen befolkning for støtte til den grønne omstilling.
I planen indgår udtagelse af 1200 ha. til solcelleparker indenfor kommunens grænser, så selvfølgelig får vi nogle af dem i vores udsigtslinjer. Det accepters bredt hvis det også kommer lokalområdet til gavn.
Alligevel vil jeg helt tilslutte mig Egå Fællesråds høringssvar, men også tilføje nogle bedre realiseringsmuligheder.
Det nuværende forslag strider mod kommunens ”Temaplan om vedvarende energianlæg” ( https://aarhus.viewer.dkplan.niras.dk/media/178606/temaplan-om-vedvarende-energianlaeg.pdf ) vedtaget af Aarhus Byråd den 18. november 2020, hvor egnede arealer er udpeget, og hvor der lægges vægt på, at ”vigtige landskabskig skal sikres, og særlige landskabstræk understreges”. Se VE.3.
Det nuværende forslag bør begrænses til Temaplanens udpegelser og inddrage matriklerne langs Hjortshøj bæk (matrikel 12z, 13h, 14a, 14fa Skæring By, del af 4a Hjortshøj By og 10a Lystrup By). Alle tillige grænsende op til motorvejen.
Dermed øges det samlede areal til udnyttelse af solenergi væsentligt og arealerne er uden nærhed til bymæssig bebyggelse.
Særligt vil det have betydning for Hjortshøj bæk, der er et beskyttet vandløb. Projektområdet vil være fri for gødskning og sprøjtning, hvilket vil reducere udvaskning af næringsstoffer og pesticider til bækken.
Området langs bækken er tillige udpeget som økologisk forbindelse med potentiel naturbeskyttelsesinteresse.
Såfremt området udtages af landbrugsdrift, forventes livsbetingelserne for det lokale dyre- og planteliv forbedret og bidrage til en større biodiversitet.
Området langs bækken vil tillige udgøre en herlighedsværdi for vandrere i lokalområdet.
Det er velkendt, at uanset placering, vil lodsejere og naboer protestere under de nuværende omstændigheder, men ikke hvis lokalsamfundet og lodsejeren ser klare økonomiske interesser i projekterne.
I ”Klimastrategi 2025-2030”, ( https://aarhus.dk/media/xxpgrrj0/samlet-klimaaftale-underskrevet.pdf?format=noformat ) vedtaget 29.4.2024, er nævnt ønsket om fokus på biodiversitet og at nedbringe barriererne for hurtigere udbygning af VE: ” Forligspartierne beder Teknik og Miljø om at undersøge mulighederne for og konsekvenserne ved en ny model for planlægning for VE, som kan sikre større hastighed i den fysiske planlægning, tydelig prioritering af forskellige arealhensyn samt i højere grad tilgodeser borgerdrevne energifællesskaber”.
Styrkelsen af VE-fællesskaber er tillige et EU-krav helt tilbage fra 2018, med seneste revision i 2024.
Direktiv (EU) 2018/2001 fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder ( https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex%3A32018L2001 ) angiver i artikel 22 om VE-fællesskaber, regler der giver forbrugerne mulighed for at udnytte elektriciteten som en del af VE-fællesskaber, uden uberettigede begrænsninger.
Energisektoren høster i disse år pæne indtægter, så der behøves ikke megen argumentation for det fordelagtige i energifællesskab og/eller tilbud om ejerandele, både for lodsejer og borgere.
I det aktuelle tilfælde ønsker Better Energy, BE, ikke at åbne op for et lokalt energifællesskab, men det er alene begrundet i Aarhus kommunes manglende handlingsplan på området. I den situation foretrækker BE naturligvis selv at udnytte indtjeningen. Se skatteforhold i CVR-registret (O- skat indtil 2022)
Når BE indsender projektforslag til Hedensted kommune (https://www.hedensted.dk/hedensted_data/dagsorden/Udvalget_for_Vaekst_/04-12-2023/ID3906/Bilag/Punkt_154_Bilag_10_Bilag_8__Soleskov.pdf ) ved de hvad kommunen prioriterer, og lover fuld støtte til VE-fællesskab, se side 3. Det bør også være forventningen i Aarhus.
En model kunne være, at 50% af BE’s elproduktion tilfalder et lokalt energifællesskab.
BE leverer dog gerne billig el til faste priser til virksomheder i Aarhus kommune gennem såkaldte Power Purchase Agreements, PPA. Ifølge BE 50% af produktionen.
Det burde i stedet tilfalde lokale beboere, der skal leve med solcelleparken, men nu må se fordelene gå til andre udenfor lokalområdet eller i skattely.
Energifællesskab er en økonomisk fordel for både lodsejeren og borgerne, men er i stigende grad også et ønske fra elselskaberne om, at spare på udbygningen af det nationale energinet, da den producerede el ikke skal transporteres så langt.
Beskrivelsen af ejerandele og VE-fællesskaber er lang og udelades her, men kommunen opfordres til at invitere energifaellesskaber.dk til, at afholde et orienteringsmøde for teknisk udvalg, potentielle lodsejere, fællesråd og øvrigt interesserede i området.
Mange kommuner er i gang med prioritering af VE-fællesskaber i forbindelse med udbud, ført an af bl.a. Thisted, Tønder, Lemvig og Svendborg. En del projektvirksomheder har også set fordelen og tilbyder ejerandele og energifællesskaber, ført an af Jysk Energi, Eco Solar m.fl.. PPA-aftaler formidles typisk gennem Energi Danmark og udnyttes bredt af solcelleparkerne i stedet for VE-fællesskaber.
Høringssvaret her skal således være en opfordring til udarbejdelse af udbudsprioriteringer, der tilgodeser energifællesskaber og ejerandele, samt følger intentionerne i kommunens ”Temaplan om vedvarende energianlæg”, ”Klimastrategi 2025-2030” og EU-direktivet nævnt ovenfor.
Download høringssvar som pdf