Gå til hovedindhold

Høringssvar

Solcelleanlæg mellem Lystrup og Egå

Solceller i Gl. Egå

Som udgangspunkt bakker jeg op om etablering af VE anlæg, da det er en nødvendighed, at Danmark får meget mere egenproduktion af bla. strøm. At vi i Gl. Egå skal være naboer til et solcelleanlæg, kunne måske også løses på en acceptabel måde for de fleste, hvis bare udgangspunktet var fornuftigt. Men det virker som en desperat løsning, når man som kommune går efter at indstille et projekt, som ligger langt ud over et udpeget område, og særligt fordi der ikke mangler udpegede arealer i sammenhæng. Dette projekt kunne blive et langt og smalt anlæg og fordele sig på to vejsider fremfor en tung mastodont midt på en mark. Der ER lodsejere som gerne vil sælge deres jord, men prisen har været for høj for projektudvikler. Vi har hørt Better Energy sige et utal af gange, at dette projekt på det nærmeste ikke er lønsomt - jamen hvorfor skal det så berette til, at man så bare kan tage en kæmpe bid mere af et jordlod, hvor ejeren gerne vil sælge, selvom det ligger udenfor udpegning og kommer endnu tættere på naboerne og tager en blændende udsigt ind over Aarhus? Kære kommune, hvorfor skal I ikke bidrage til festen, og komme med de midler der skal til, så dette projekt kan holdes indenfor de arealer, som jeres egen blyant har peget på? Man er kommet alt for sent igang med forsøget på at nå de opstillede mål for etablering af VE anlæg og det resulterer nu i, at vi som naboer til et udpeget areal risikerer at få trukket et virkelig uhensigtsmæssig projekt ned over hovedet. Til gengæld får kommunen et flot flueben ved at opgaven er løst.
For mig er det mest urimeligheden i den måde der arbejdes på. Det føles helt ligegyldigt med borgerinddragelsesproces og høringer, for intet af det vi er kommet med, er blevet taget ind. Better Energy mener at projekter er blevet så meget bedre efter borgerinddragelsen. Intet i deres projekt er forandret, der er alene blevet færdigudviklet på beplantningsbæltet, og så tilfører de en grussti man kan cykle på. Det er godt nok billigt sluppet for at ødelægge hele den nordlige del af landsbyen.
Jeg troede faktisk på, vi ville blive hørt og gik positivt ind i dialogen både på vegne af landsbyen, som r epræsentant for fællesrådet, men også som beboer i Gl. Egå. Men jeg er godt nok blevet skuffet over hele processen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Heidi Clausen

Indsendt

10/09/2024 22:55

Sagsnummer

HS9546066

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Lystrup-Elsted-Nye Skæring - Egå
Hørings-id

H918

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk