Gå til hovedindhold
Supplerende høring for BRT-busser på Ringvejen

Busruter

NÆR LEGEOMRÅDER FOR VUGGESTUE OG BØRNEHAVE
Denne alternative rute passerer tæt forbi legeområderne ved vuggestuen og børnehaven på Jasminvej, hvilket kan øge støjniveauet og udgøre en risiko for de legende børn. Desuden vil ruten medføre øget trafik for de mange børnefamilier, der cykler, da BRT-ruten skal krydses på Vestre Strandallé.
DE ANDRE ALTERNATIVE LINJEFØRINGER TILBYDER BEDRE PLACEREDE BUSSTOPPESTEDER
De to andre alternative linjeføringer følger eksisterende busruter, hvilket betyder, at BRT-busserne naturligt kan integreres i den nuværende trafik. Hørgårdsvej har i dag ingen busruter, og en ny linjeføring her vil derfor skabe ekstra belastning for både beboere og den eksisterende trafik på vejen.

Der er få oplagte steder til busstoppesteder langs denne linjeføring, som vil gavne områdets beboere. Ved at vælge en af de alternative linjeføringer kan man opnå flere busstoppesteder, der er fordelagtige både for de lokale beboere og for dem, der benytter BRT-busserne.

For eksempel, hvis man vælger linjeføringen "via Skolevangs Allé og Vestre Strandallé," får man mulighed for at placere BRT-busstop ved vigtige offentlige institutioner som Risskov Skole, Risskov Bibliotek og Borgerservice.

Hvis man vælger linjeføringen "via Torsøvej og Nordlandsvej," kan man etablere BRT-busstop langs Nordlandsvej, hvilket vil gavne det store villakvarter omkring vejen. Der kunne også etableres en pendlerparkering ved Arresøvej for dem, der skal videre med BRT-busserne eller letbanen. Derudover er der mulighed for at lave en vendeplads ved Torsøvej Station.

Et busstoppested ved Torsøvej Station vil også være en fordel for de mange kommende beboere i området mellem letbanen og Lystrupvej. Ifølge høringssvar fra Aarhus Letbane den 2. februar 2024 vil etableringen af en BRT-linje ved Torsøvej Station sandsynligvis ikke påvirke letbanens drift, hvilket ikke er tilfældet ved Vestre Strandallé Station.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Danson Vasanthan Muttuvelu

Indsendt

18/08/2024 22:28

Sagsnummer

HS4748386

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Trafik og transport
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H927

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00

Vil du vide mere?

BRT på Ringvejen (aarhus.dk)