Supplerende høring for BRT-busser på Ringvejen
Linjeføring BRT Risskov
Når jeg skal vælge en linjeføring for den offentlige trafik, ser jeg på, hvor den kommer flest borgere til gavn uden at genere flest mulige.
Det forslag, som kommer færrest til gavn er helt klar linjeføringen ad Grenåvej.
På linjeføringen Vestre Strandalle kommer BRT busserne forbi fra Vejlby-Risskov Idrætscenter, Risskov Gymnasium, Risskov Bibliotek, Borgerservice, Plejehjem Fortegården, Plejehjem Hørgården og Letbanen Vestre Strandalle.
På Linjeføringen Nordlandsvej kommer man tæt på Ellevangs Kirken og Ellevangsskolen samt Letbanen Torsøvej..
Når man skal vælge mellem disse to forslag, skal planlægningen af den øvrige offentlige trafik inddrages.
Vi har tidligere haft en offentlig bus linje 7 på Hørgårdsvej, som kørte med tomme sæder på Vestre Strandalle, ad Hørgårdsvej til Grenåvej.
Med den stærkt forøgede trafik fra Lystrup og Risskov Engby ad Hørgårdsvej mod Aarhus, er det ikke en busrute som konkurrent, der er brug for. Det er cykelsti til de svage trafikanter og en ensretning af Lystrupvej, så bilerne fra Lystrup bliver ført ad Viengevej til Grenåvej og bilerne fra Risskov Engby kan komme ud på Lystrupvej mod Aarhus.
Download høringssvar som pdf