Gå til hovedindhold
Supplerende høring for BRT-busser på Ringvejen

Høringssvar fra Viby skoles skolebestyrelse

Høringssvar på vegne af skolebestyrelsen på Viby Skole til:
Trafik og transport, Hørings-id H927

Skolebestyrelsen på Viby Skole ønsker at udtrykke sin bekymring over en eventuel buslomme via Fredensvej. Der er flere grunde til dette:

• Fredensvej giver adgang til skolens eneste parkeringsplads, hvor taxa-busser og taxaer afleverer og henter børn hver dag. Her er der i forve-jen meget lidt plads og der opstår let kaos.
• Eleverne i specialklasserne bliver afhentet af pædagogerne, som sam-tidig har tilsyn med andre elever, så derfor kan de ikke forlade matrik-len for at hente udenfor skolen.
• Fredensvej er ligeledes både en trafikvej som vores gående elever benytter, og det er også den eneste adgang for cyklister, da der via parkeringspladsen er adgang til vores cykelskure.
• Skolen har et lille legeområde ud til krydset som flittigt benyttes af de yngste elever (skolen har et meget begrænset udeområde), så tung trafik i det område, vil udgøre en risikofaktor for børnenes sikkerhed.

Forældrebestyrelsen vil derfor henstille til, at dette forslag genovervejes, da det udgør en betydelig risiko for skolevejens sikkerhed i et betragteligt om-fang. Bestyrelsen vil gerne bakke initiativer op, som er med til at eleverne kan blive mere selvtransporterende på gåben og cykel, men en åbning for bustra-fik lige op af skolen, kan øge biltrafikken omkring skolen og betyde, at foræl-drene ikke tør at lade børnene cykle eller gå.






På vegne af skolebestyrelsen på Viby Skole

Dorte Marianne Jensen
Skoleleder/Viby skole
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Dorte Jensen

Indsendt

27/08/2024 14:19

Sagsnummer

HS1865153

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Trafik og transport
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H927

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00

Vil du vide mere?

BRT på Ringvejen (aarhus.dk)