Gå til hovedindhold
Supplerende høring for BRT-busser på Ringvejen

BRT-busser på Hørgårdsvej

Jeg tilslutter mig helt det indsendte svar fra Risskovs forening imod BRT-linjeføring Grenåvej-Hørgårdsvej- Vestre Strandallé station, som jeg også har underskrevet.
Som en tilføjelse vil jeg sige, at Hørgårdsvej har et forløb, hvor den slår to knæk ca. midtvejs mellem Grenåvej og Vestre Strandallé, hvilket gør det fuldstændigt umuligt at se, hvad der kommer af modkørende trafik. Der køres simpelthen så stærkt, at det er uforsvarligt at overhale selv en cyklist, for vejen er så smal, at to biler ikke ville kunne passere hinanden. Der er sket en helt vild forøgelse af trafikken på villavejen. Der er massiv kørsel med biler, også til genbrugspladsen på Lystrupvej. Trafikken står ofte helt stille, og man kan vanskeligt komme ud fra sin indkørsel. Om morgenen er der kø, bl.a. fordi biler fra Solsikkevej og Tulipanvej ikke kan komme ud på Hørgårdsvej. Det undrer mig meget, at der ikke er trafikmåling på vejen og ej heller hastighedskontrol, for ofte kommer bilerne blæsende med al for høj hastighed uden at der er udsyn til, hvad der venter forude.
Mvh. Frits Ege Nielsen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Frits Ege Nielsen

Indsendt

28/08/2024 11:46

Sagsnummer

HS2479046

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Trafik og transport
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H927

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00

Vil du vide mere?

BRT på Ringvejen (aarhus.dk)