Jeg støtter op om det fælles høringssvar med underskrifter fra området. Der bør arbejdes på mindre og langsommere trafik på Hørgårdsvej, ikke det modsatte. Vejen er i forvejen meget trafikeret og der køres med al for høj fart, i forhold til hvor mange cyklende og gående der også benytter vejen, særligt bemærkes mange børn, barnevogne samt gangbesværede fra plejehjemmene. Den motoriserede trafik er allerede uforholdsmæssigt farvoriseret. Der bør istedet etableres vejbump/cikaner og sænket fart.
Hvis det er vigtigt at ruten rammer Grenåvej, kan en 4. mulighed være at bussen kører via Lystrupvej til Thorsøvej Station. Lystrupvej er vant til tung trafik, den trænger i forvejen til renovering og de omkringliggende bygninger er præget af mere industri (hvor Hørgårdsvej udelukkende er en villavej med børn og ældre).
En anden mulighed er at slutte ruten ved Grenåvej, men istedet etablere et godt stisystem med gangsti mod letbanestoppet ved Thorsøvej og Vestre Strandalle langs naturområdet.