Gå til hovedindhold
Note! Hørings tidsfristen er forbi.

Forslag til vandforsyningsplan 2024-2031

Hvad mener du om Aarhus Kommunes vandforsyningsplan? Har du bemærkninger, så send et høringssvar.

 

Byrådet har den 28. august 2024 besluttet at sende forslag til vandforsyningsplan 2024-2031 i otte ugers offentlig høring.  

Forslag til vandforsyningsplan 2024-2031 kan ses HER.

Vandforsyningsplanen danner grundlaget for Aarhus Kommunes forvaltning og administration samt forsyningsselskabernes egen planlægning.

Vandforsyningsplanen beskriver forsyningsstrukturen i kommunen og fastsætter de fremtidige forsyningsområder for almene vandforsyninger. Vandforsyningsplanen fastsætter med andre ord hvilken vandforsyning, der skal forsyne hvilke dele af kommunen.

Derudover sættes der i forslaget til denne vandforsyningsplan særligt fokus på alternative vandtyper. Alternative vandtyper er en vandressource eller overskudsvand, som ikke har drikkevandskvalitet og som kan erstatte brugen af drikkevand til for eksempel vanding, tøjvask, toiletskyl eller lignende. Forslaget til vandforsyningsplan lægger med dette fokusområde op til at skubbe fremtidens vandforsyning i en mere bæredygtig retning, så der i fremtiden i højere grad anvendes alternative vandtyper, når drikkevandskvalitet ikke er påkrævet.

Miljøvurdering
Aarhus Kommune har vurderet, at vandforsyningsplanen ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, hvorved der ikke er pligt til miljøvurdering af planen. 

Dine muligheder
Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du indsende dit høringssvar - klip på knappen "Tilføj høringssvar" på denne side. Du kan også sende dine bemærkninger til Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand. Skriv venligst afsendernavn og –adresse i brevet. Høringen slutter den 13. november 2024. Herefter vil kommunen tage endelig stilling til planen.

Du skal være opmærksom på, at alle indsendte høringssvar/bemærkninger er omfattet af offentlighedslovens regler. Det betyder bl.a., at enhver som udgangspunkt har ret til aktindsigt i alt det, du skriver. Derudover vil alle høringssvar inkl. bilag blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. Det betyder, at navn, adresse, telefonnummer, mail og andre personlige oplysninger, som du har oplyst i dit høringssvar, vil blive offentligt tilgængelig. Vi skal derfor opfordre til, at du tænker over hvilke personlige oplysninger du skriver i høringssvaret og at du, hvis du er omfattet af navne-/adressebeskyttelse, gør os opmærksom på dette.

Bemærk at høringssvar først gennemgås efter endt høringsfrist.

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Klima, natur & miljø
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H959

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Natur og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand

Telefon: 2496 7859 eller 2920 8178