Udvalget for frivillighed og samskabelse har arbejdet med, hvilke initiativer og indsatser der kan understøtte udvalgets målsætning om, at det skal være nemt, sjovt og tilgængeligt at være frivillig.
I forbindelse med afslutningen på frivillighovedstadsåret, indstiller udvalget en række anbefalinger til Aarhus Byråd.
I forbindelse med Aarhus som Europæisk Frivillighovedstad 2018 nedsatte Aarhus Byråd Udvalget for frivillighed og samskabelse.
Udvalget blev nedsat for at sætte den overordnede ramme og retning for arbejdet med at styrke medborgerskab, frivillighed og samskabelse i Aarhus, og hvordan året som Frivillighovedstad kan understøtte dette.
Udvalgets ’Anbefalinger til styrket frivillighed og medborgerskab i Aarhus’, der fremgår af bilaget sendes hermed i høring.
Høringsfristen er onsdag d. 24. april. kl. 10.00. Har du spørgsmål kan du kontakte Jakob Flou på kafja@aarhus.dk
Høringssvar vedlægges udvalgets indstilling til Aarhus Byråd som bilag sammen med høringssvar fra øvrige høringsparter.
Høringssvarene er ikke længere synlige på høringsportalen
Høringssvar bliver løbende slettet på deltag.aarhus.dk i takt med at høringer afsluttes. Det gør vi for at leve op til reglerne for GDPR og for at sikre persondata ikke ligger tilgængelig på høringsportalen i længere tid end, hvad der er nødvendigt.
Du kan stadig få adgang til høringssvar, der ikke længere er synlige på høringsportalen.Hvis høringen handler om en sag, der er behandlet af Aarhus Byråd, kan du finde alle høringssvar, som bilag til den konkrete byrådssag. Du kan finde alle sager i byrådet med tilhørende bilag på Aarhus Kommunes hjemmeside – klik her: Forside - dagsordener og referater
Hvis sagen ikke ligger som en byrådssag og du har behov for at få indblik i gamle høringssvar, kan det ske gennem en aktindsigtsanmodning. Læs om dine muligheder for at søge aktindsigt: https://aarhus.dk/demokrati/aabenhed/aktindsigt
H99