ADA Green Energy har ansøgt Aarhus Kommune om at opstille 94 hektar solceller på arealer nord for Edslev i det sydvestlige Aarhus.
Energinet har gjort Aarhus Kommune opmærksom på, at de har arealinteresser i området. Vi afventer derfor en nærmere afklaring, inden der sker yderligere planlægning af et evt. solcelleanlæg.
ADA Green Energy udtaler i den sammenhæng:
”Aarhus Kommune har besluttet at sætte planlægningen for Edslev solcellepark på pause efter Energinet har offentliggjort linjeføring for den nye 400 kV og 150 kV linje gennem det foreslåede solcelleanlæg. Fastholdes den planlagte linjeføring af Energinet vil solcelleprojektet formentlig først kunne gennemføres, efter Energinet har gennemført deres anlægsarbejder som forventes afsluttet i 2032. Vi arbejder i ADA Green Energy på at få Energinet til at tilpasse deres linjeføringer, så den igangværende planlægning kan genoptages. En afgørelse heraf forventes primo 2026.”
OBS.
Aarhus Byråd er nu gået ind i sagen, og vil bede klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard genoverveje linjeføring af nye kabler. Læs mere her.
Kontakt Jeppe fra Medborgerskab, hvis du har spørgsmål, eller gerne vil vide mere om, hvordan du kan påvirke projekt og proces.
Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
Telefonnummer: 24256804
E-mail: jegra@aarhus.dk
Her kan du lufte bekymringer, idéer og tanker om proces, projekt og grøn pulje.
Giv dit indput herEt flertal i Aarhus Byråd ønsker at bidrage til den grønne omstilling og nå målet om et Klimaneutralt Aarhus i 2030. Det gør de blandt andet ved at muliggøre etableringen af flere vedvarende energianlæg i kommunen. ADA Green Energy har i den forbindelse ansøgt Aarhus Kommune om at opstille 94 hektar solceller på arealer nord for Edslev i det sydvestlige Aarhus.
Følg arbejdet med lokalplansforslaget her
Få svar på dine generelle spørgsmål om solceller og vindmøller her