Spring til hovedindhold
Udviklingsplan

Udviklingsplan for Herredsvang

Her på siden kan du læse mere om borgerinddragelsen i udviklingsplanen for Herredsvang, og hvordan den sætter sit aftryk i planen, der sendes til behandling i byrådet i 2027. Du kan læse mere om, hvorfor Herredsvang skal have en udviklingsplan og følge med i muligheder for selv at deltage i inddragelsen'.

Personer på en sti i Herredsvang, visualisering.

Om borgerinddragelsen i udviklingsplanen

"Inddragelse og dialog er centrale elementer i arbejdet med
den by strategiske udviklingsplan for Herredsvang, hvor beboere bidrager
med vigtig viden og input, som kvalificerer valg og indsatser.

Der samles løbende op på inddragelsen, og borgernes input
indarbejdes i planen."

Citat fra udkastet til "Udviklingsplan for Herredsvang"
 

Sociale Forhold og Beskæftigelse
Per Frølund, Projektleder

Telefonnummer: 24522260

E-mail: pfr@aarhus.dk

Video med stemningsbilleder fra opstartsmøde i beboerhuset i Herredsvang i maj, 2025

Accept cookies to view this video:
"."

Hvorfor skal Herredsvang have en udviklingsplan?

Udviklingsplanen for Herredsvang sker på baggrund af byrådets aftale om udsatte boligområder i Aarhus. Udviklingsplanen udarbejdes i tæt samarbejde med boligforeningerne i området; AAB, Ringgaarden, Boligkontoret, Almenbo og Kollegiekontoret Du kan læse aftalen og mere herom på nedenstående link.

Aftale om udsatte boligområder

Herredsvang - En tryg, sund og grøn bydel

Herredsvang skal være et dejligt sted at bo, leve og besøge. Dette opnåes bedst igennem helhedsorienterede indsatser, der styrker trygheden, sundheden, fællesskaberne og forbindelserne i Herredsvang. Der skal være et helt særligt fokus på at rykke naturen ind i området og lade denne være løftestang for udviklingen, da dette kan være en del af løsningen til flere af områdets udfordringer.

Derfor skal udviklingen i høj grad ske i rummene mellem husene - i de mellemrum, som alle har adgang til; på stier, veje, pladser, parker og på Torvet – Herredsvangs centrum. Derfor er udviklingsplanens hovedgreb en ny, tryg, sund, sammenhængende og grøn bydel i Aarhus.

5 Pejlemærker for udviklingen af Herredsvang

.

Herredsvang skal være en synlig og inviterende bydel med en tydelig rolle i byen. Torvet udvikles som et aktivt centrum med stærke fællesskaber og udadvendte funktioner. Nye boliger, byrum og forbindelser styrker identitet, tiltrækningskraft og skaber en levende helhed.

Herredsvang skal være en grøn og rekreativ bydel, hvor naturen er en del af hverdagen. Blå og grønne forløb skaber sammenhæng, ophold og bevægelse. Klimavand håndteres i løsninger, der tilfører nye landskabelige kvaliteter og styrker forbindelsen til de omkringliggende naturområder.

Herredsvang skal være let at bevæge sig til, fra og igennem, med klare og trygge forbindelser til byen og naturen. Stier, veje og kryds udvikles med fokus på tilgængelighed, sikre skoleveje og gode krydsninger. Nye strukturer og opgraderede forbindelser styrker sammenhængen internt og til de omkringliggende kvarterer.

Herredsvang skal opleves tryg at bo og færdes i hele døgnet, med Torvet som et levende centrum for møder på tværs. Veje, stier og byrum skal hænge sammen og indrettes overskueligt og inviterende. Belysning og fysiske greb styrker trygheden, mens fællesskaber synliggøres og udvikles.

Herredsvang skal gøre det nemt at træffe sunde valg i hverdagen. Sundhedsfunktioner samles i centrale bygninger og byrum, som inviterer til bevægelse, ophold og fællesskab. Grønne og blå rum skaber rammer for et aktivt hverdagsliv med plads til leg, bevægelse og rekreation.

Visualisering af renoveret sti og trappe ved Herredsvang Torv

HV udv. plan visual. torv 18aug29

Visualisering af grønt stiområde mellem husene.

Personer på en sti i Herredsvang, visualisering.

Projekt tidslinje

Følg med i inddragelsesprocessen og se hvordan dit input former fremtidens projekt.

✓ Afsluttet

Sundhed på Torvet – beboernes idéer i centrum

Begivenhed

Hvordan skaber vi sundhedstilbud, som beboerne faktisk har lyst til at deltage i? Det spørgsmål var omdrejningspunktet, da vi rykkede ud på torvet i Herredsvang for at tale med områdets beboere. Her inviterede vi til en uformel snak om ønsker til fremtidige sundhedstilbud og om de barrierer, der kan gøre det svært at deltage i aktiviteter i Kultur- og Sundhedshuset.

Note

Etablering af Kultur- og Sundhedshus panelet

Fire lokale borgere indgår i panelet.

Panelet er etableret som et fælles forum for udviklingen af Kultur- og Sundhedshus Herredsvang. Panelets formål er at sikre, at beslutninger om husets ombygning og udviklingen af fremtidige sundhedsindsatser i Herredsvang.

I gang

Digital prioritering i Herredsvang: Hvad skal der ske på torvet i Herredsvang?

Forløb

Link til eksterne digital prioritering,, hvor beboere i Herredsvang kan prioritere ønskede retninger for udviklingen for torvet i forbindelse med den kommende udviklingsplan for området.

✓ Afsluttet

Digital dialog i Herredsvang - Hjælp os med at gøre uderummende bedre -

Forløb

Digital dialog med beboere i Herredsvang: Hvad fungerer godt i uderummene i dag, og hvad kunne forbedres? Hvilke uderum bruger du mest og hvordan? Er der noget, du mangler i uderummene, eller har du ideer til nye?

✓ Afsluttet

Aftensmad & gode idéer til Herredsvang

Begivenhed

Kom med din familie, dine venner eller naboer til en hyggelig aften, hvor vi slutter af med at spise sammen! Samtidig kan du fortælle os, hvad der skal til for at gøre Herredsvang til et endnu bedre sted at bo.

✓ Afsluttet

Hvordan skaber vi bedre sundhed – uden nødvendigvis at opfinde et kommunalt tilbud?

Forløb

Det spørgsmål var udgangspunktet for et sundhedsudbud i Herredsvang. I stedet for at definere løsningen på forhånd inviterede vi borgere, foreninger og lokale aktører til at komme med idéer til, hvordan områdets sundhedsudfordringer kan løses.

Note

Inddragelse om wayfinding i Kulturhuset

Hvordan gør vi det lettere at finde vej – og føle sig velkommen – i Kulturhuset?

Gennem to ugers dialoger delte borgere deres oplevelser, udfordringer og idéer til, hvordan indgangspartiet bedre kunne guide nye og tilbagevendende besøgende. Inddragelsen blev gennemført i et tæt samarbejde mellem biblioteket, de boligsociale indsatser og Sundhed og Omsorg.

Note

Boligsocialt partnerskab m. Frydenlund/Vandtårnsområdet

Arbejdernes Andels Boligforening.

Nuværende partnerskabsaftale dækker 2026 ud. Der arbejdes på en selvstændig plan for Herredsvang fra 2027

Note

KlimaLab i Herredsvang

Teknik og Miljø/Kultur og Borgerservice

Grønt mad som løftestang til sundere boligområde.

Note

Helhedsorienteret familieindsats

Sundhed og Omsorg/Børn og Unge

Forebygge udviklingen af overvægt og deraf følgende kronisk sygdom blandt børn, unge, gravide og familier

Note

Generalforsamling og fællesspisning i Herredsvang Familieforening

Herredsvang Familieforening inviterede til generalforsamling i Kulturhus Herredsvang med fokus på fællesskab, medbestemmelse og lokalt engagement.

Arrangementet gav både medlemmer og andre interesserede mulighed for at mødes, lære hinanden bedre at kende og få indflydelse på foreningens videre arbejde.

Note

Herredsvang Familieforening

Sundhed og Omsorg / Sociale Forhold og Beskæftigelse

Etablering af den selvstændige forening, der skal være fællesskabende og sundhedsfremmende aktiviteter til områdets beboere

Note

Get2Sport

Børn og Unge

Bæredygtig brobygning til foreningslivet, styrkelse af et lokalt foreningsfællesskab herunder lokale frivillige, samt bedre trivsel for børn og unge. Tiltaget er rettet mod førskole og SFO-børn med tilknytning til Hasle Skole Børn og unge i Fritids- og Ungdomsskolealder.

✓ Afsluttet

Digital inddragelse af ungdomsboliger i Herredsvang: Fotohistorier fra vores nabolag i Herredsvang (Kun for inviterede)

Begivenhed

Aarhus Kommune er i gang med en udviklingsplan for Herredsvang. I den forbindelse har vi brug for bidrag for at kvalificere planens indhold.

✓ Afsluttet

Tryghedsmøde i Herredsvang

Begivenhed

Hvordan skaber vi sammen et endnu tryggere Herredsvang? Det spørgsmål samlede beboere, boligorganisationer, Aarhus Kommune og politiet til et fælles tryghedsmøde

✓ Afsluttet

Børnekulturhusets Værksted åbner i sommerferien! Kom og Byg, din drømmeby!

Forløb

Tag dine søskende og venner med - alle i alderen 6 til 12 år er velkomne. Med hammer og save bygger vi den allerbedste by! Men hvad er det? Vær med til at bestemme, hvad der gør en by god at leve i. En uge med kreativitet, samarbejde, værktøj, arkitektur og masser af fantasi.

I dag

Projektstatus

På vej

Sikker Skolevej, Herredsvang. Bystrategisk Udviklingsplan for Herredsvang

Forløb

Forløb med skoleelever fra Hasle skole, hvor de sammen med Medborgerskab, tager billeder af steder de føler sig usikre i trafikken, når de bevæger sig mellem skole, klub og deres hjem. Forløbet bygger oven på tidligere forløb i Hasle skole omhandlende emnet.

  • Afsluttet
  • I gang
  • I gang
  • Note
  • På vej