En grøn og tryg Marselis Boulevard skal forbinde bykvartererne. Sådan lyder visionen for fremtidens Marselis Boulevard.
Tag med på byvandring sammen med stadsarkitekt Anne Mette Boye og stadsarkivar Merete Bøge Pedersen, der fortæller om det arkitektoniske og historiske blik på Marselis Boulevard.
Du kan bl.a. høre mere om:
- Bliv klogere på Hack Kampmann og Charles Ambts byplan for Frederiksbjerg og de historiske akser, der krydser boulevarden.
- Flyt blikket fra trafikåren og se de arkitektoniske muligheder som karakterfulde bebyggelser og grønne rum, der grænser op til boulevarden
- Hør mere om, hvordan den nye boulevard både skal forbinde bydelene på tværs af boulevarden og forbinde Aarhus Bugt med Brabrand Søen og Eskelunden
Læs mere om projektet for fremtidens boulevard her: Ny Marselis Boulevard
Program:
Vi mødes på græsplænen ved Dalgas Avenue (i trekanten mellem Hans Broges Gade, Dalgas Avenue og Marselis Boulevard) kl. 18.30
Herfra går vi til Joh. Baunes Plads, hvor vi forventer at være kl. 19.15. Her vil der være mulighed for at få en kop kaffe, te, chai latte eller varm kakao.
Undervejs vil Anne Mette og Merete fortælle mere om Marselis Boulevard, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Programmet slutter ca. kl. 20.00
Tilmelding
Dalgas Avenue
Marselis Boulevard