Spring til hovedindhold
Begivenhed

Lisbjergs skjulte historie

Moesgaard og Aarhus Kommune inviterer på kulturvandring
Dato
torsdag d. 11. september 2025
Tid
19:30 - 19:30
Adresse
Parkeringspladsen ved Lisbjergskolen

 

I forbindelse med den netop afsluttede udgravning i Lisbjerg inviterer Moesgaard og Aarhus Kommune til en kulturvandring, hvor du kan opleve de skjulte historier under dine fødder.  

Lisbjergområdet rummer en helt særlig forhistorie. Moesgaard Museum har gennem flere årtier foretaget omfattende udgravninger forud for nye udstykninger i og omkring Lisbjerg by – og før sommerferien var arkæologerne igen i fuld gang. 

Ved den seneste udgravning fandt man 30 vikingetidsgrave. Flere af gravene rummede spændende gravgaver: perler, mønter, keramik, et usædvanligt skrin med guldtråd, en saks – samt knogler og tænder, der giver os et unikt indblik i de mennesker, der levede her for mere end tusind år siden. Disse fund er omdrejningspunktet for vandringen. 

På turen får du en levende fortælling om områdets mange lag af historie: fra stenalderens færdselsårer langs Egåen, over vikingetidens stormand, der opførte en af landets første kirker, til de netop fundne vikingetidsgrave. 

Arkæologerne vil undervejs give et indblik i arbejdet bag udgravningerne: Hvordan finder man sporene? Hvad leder man efter? Og hvordan sættes nye fund i relation til den viden, vi allerede har? 

Så snør vandreskoene og kom med på en rejse tilbage i tiden. Turen er ca. 3 km lang og afsluttes i Infohuset (Elmehøjen 21, 8200 Aarhus N), hvor der serveres kaffe, te, vand og sandwich – og hvor nogle af de spændende fund fra området kan opleves på tæt hold. 

Praktiske oplysninger 

  • Tid: Torsdag d. 11. september kl. 17-19.30
  • Mødested: Parkeringspladsen ved Lisbjergskolen, Jørgen Clevins Gade 31, 8200 Aarhus N
  • Turen er desværre ikke egnet for gangbesværede eller barnevogne
  • Husk praktisk fodtøj og tøj efter vejret
  • Afslutning i Infohuset med sandwich og kaffe/the eller vand 
Kontakt

Bystrategi

Teknik og Miljø

Aarhus Kommune

89 40 44 00

 

Email address

arealudvikling@mtm.aarhus.dk