Gå til hovedindhold
Note! Dette møde er afholdt

Digital dialog om trafik-ø i Hasle

Hvilke udfordringer oplever du med trafikken i Hasle?


Undersøgelsen foregik 15.06.-31.08.2025

I Aarhus Kommune arbejder vi på et projekt, der skal gøre Hasle - øst for Ringvejen - til en trafik-ø. 

En trafik-ø er et geografisk afgrænset område, hvor det er rart og trygt at cykle og gå, og hvor der kun kører biler med ærinde. En trafik-ø skal gøre op med uvedkommende, gennemkørende trafik, så der bliver bedre plads til at leve mellem husene. En trafik-ø betyder, at nogle bilister skal køre nye veje til og fra deres hjem. 

Det er endnu ikke bestemt, hvordan trafik-øen i Hasle skal skrues sammen, eller hvor, den skal være, men vi vil uanset gerne have dine input til projektet: Er der steder i Hasle, hvor det er utrygt at gå og cykle? Hvor i Hasle bliver der kørt for stærkt? 

Hvad end du mener om trafikken i Hasle, hører vi meget gerne om nedenfor. Vi tager imod alle former for input - både kommentarer, billeder og tegninger mv. Vær opmærksom på, at du ikke må dele billeder med personer på. Du kan også kommentere og like input, hvis der er noget, du er enig eller uenig i.

Begivenheden

Dato
søndag d. 15. juni 2025
Tid
08:00 - 23:59
Mødet er afholdt

Kontakt

Cate Bang Fløe
Medborgerskab