Bliv bedre til sociale medier - Kursus for fællesråd
Flere fællesråd har efterspurgt hjælp til sociale medier – nogle ønsker hjælp til at komme godt i gang og nogle ønsker hjælp til at blive bedre til at skabe synlighed og engagement i lokalområdet.
I spørgeskemaundersøgelsen om kommunikationsbehov gav flere fællesråd samtidig udtryk for, at de foretrækker forskellige kursusformer. Nogle vil helst mødes fysisk, mens andre efterspørger online-kursus.
Derfor tilbyder Fællesrådssekretariatet nu to udgaver af det samme kursus – et kursus med fysisk fremmøde og et online kursus. Indholdet er det samme, så I kan vælge den kursusform, der passer jer bedst.
Kurset vil blive afholdt af Teknik og Miljøs SoMe-manager Anders Lunde, som har mange års erfaring på området.
Kurset henvender sig både til fællesråd, der er helt nye på sociale medier, og til jer, der allerede er i gang, men gerne vil have inspiration til at kommunikere bedre med lokalområdet.
På kurset ser vi blandt andet på:
- Hvordan kommer man godt i gang med sociale medier
- Hvad er forskellen på en Facebook-side og en Facebook-gruppe – og hvad passer bedst til et fællesråd?
- Hvilke opslag får borgere til at stoppe op, læse med og engagere sig?
- Hvad virker godt – og hvad virker knap så godt?
- Hvordan skriver man opslag, som flere har lyst til at læse, kommentere og dele?
- Hvordan kan man bruge AI?
- Små, enkle tips, der gør det lettere at kommunikere med lokalområdet.
Kurset varer ca. 1½ time og tager udgangspunkt i konkrete eksempler og erfaringer. Der bliver god mulighed for at stille spørgsmål undervejs og få inspiration, som I kan bruge med det samme i jeres eget fællesråd.
Tilmelding
Blixens
Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand