I samarbejde ønsker vi at nedbringe antallet af indbrud i private hjem med to tredjedele over en femårig periode. Men vi kan ikke nå målet alene – og selvom indbrudstallene er faldende, har vi stadig brug for din hjælp.
Vidste du, at du selv kan gøre en masse for at undgå indbrud? På det virtuelle informationsmøde vil du blive klogere på indbrudssituationen i Åbyhøj, du vil få overblik over de nyeste indbrudstal og råd til, hvordan du øger din sikkerhed mod indbrud.
Mødet afvikles via Microsoft Teams og har en varighed på 1 time. Mødet starter kl. 17, men vi anbefaler, at du tilgår mødet i god tid, så du ved, at du har forbindelse til mødet og er med fra start.
Det er gratis at deltage – og du kan deltage direkte fra din computer. Sidste frist for tilmelding er den 8. juni kl. 23:59.
Det er muligt at tilmelde sig informationsmødet her på siden. Du vil modtage et link til informationsmødet samme dag, som mødet afholdes. Dette link bliver sendt til den e-mail, du indtaster ved registrering.
kl. 17:00 - Velkomst v/ Aarhus Kommune
kl. 17:05 - Den lokale indbrudssituation v/ Østjyllands Politi
kl. 17:25 - Sådan sikrer du dit hus mod indbrud v/ Bo trygt!
kl. 17:45 - Tid til spørgsmål
kl. 18:00 - Afrunding
NB. I et Teams-event er det kun oplægsholdernes mikrofoner, der er slået til. Dit bidrag som borger foregår skriftligt gennem platformens chatfunktion. Vi vil løbende samle op på spørgsmålene efter bedste evne.
29 / 200
trygiaarhus@aarhus.dk