På mødet vil vi præsentere visionen for fremtidens Marselis Boulevard og vise, hvordan strækningen kan se ud i fremtiden.
Informationsmødet er startskuddet til en borgerinddragelsesproces om fremtidens Marselis Boulevard, hvor Teknik og Miljø det kommende år vil invitere naboer og andre interessenter ind.
- Ønsker du at deltage fysisk i informationsmødet, kan du tilmelde dig nederst på siden.
- Ønsker du at deltage online bliver informationsmødet streamet, og det er muligt at se det live eller som optagelse bagefter. Læs mere på Facebook ved at klikke på dette link: https://fb.me/e/57MrBCUYE
Du kan løbende orientere dig om processen vedrørende gade- og byrumsprojektet på www.aarhus.dk/marselis, hvor det materiale, der præsenteres på mødet den 3. december, også bliver at finde efterfølgende.
Vejdirektoratet holder borgermøde om Marselistunnelen
Aarhus Kommune er ansvarlig for, hvordan Marselis Boulevards gade- og byrum skal indrettes, når tunnelarbejdet er afsluttet, mens Vejdirektoratet er ansvarlige for at gennemføre og anlægge Marselistunnelen. Det betyder også, at dette møde ikke kommer til at handle om, hvordan tunnelen skal bygges eller om støj og trafikafvikling i forbindelse med anlægsarbejdet.
Vejdirektoratet holder et borgermøde om deres tunnelprojekt indeholdende miljøkonsekvensvurderingen og skitseprojektet d. 27. november kl. 17.00 – 19.00 på VIA University College, Ceres Byen 24, 8000 Aarhus C. Det er her, du blandt andet kan blive klogere på projektet, samt stille spørgsmål til, hvordan tunnelen skal bygges herunder anlægsteknik og de forventede gener i anlægsperioden.
Læs mere om Marselistunnelen og Vejdirektoratets borgermøde på Vejdirektoratets hjemmeside
Tilmelding
Kantinen på Marselisborg Gymnasium
Birketinget 9B, 8000 Aarhus