Gå til hovedindhold
Note!Høringsfristen er udløbet

Analyse af Børn og Unges organisering og modeller for ledelsesstruktur for UngiAarhus

Med byrådets vedtagelse af spareforslagene til budget 2023-2026 er det besluttet, at der skal gennemføres en evaluering og analyse af Børn og Unges organisering indeholdende en besparelse på 3,2 mio. kr. årligt, samt at der skal opstilles modeller for ledelsesstrukturen for UngiAarhus indeholdende en besparelse på 12 mio. kr. årligt

Børn og Unge har udarbejdet modeller for dels Børn og Unges organisering, dels ledelsesstrukturer for UngiAarhus, som er i høring i perioden 24. marts til 24. april 2023.

Afgivelse af høringssvar

Høringssvarene kan målrettes til modellerne for Børn og Unges organisering eller modellerne for ledelsesstrukturen for UngiAarhus, hvis man ikke ønsker at afgive høringssvar til begge forslag.

Der er høringsfrist den 24. april 2023 klokken 16.00.

For MED-udvalg gælder dog, at høringsfristen er den 17. april 2023 klokken 12.00, hvis de ønsker, at deres høringssvar skal være bekendt for HMU, når HMU udarbejder deres høringssvar.

Ledere bedes være opmærksomme på at videreformidle materialet til deres bestyrelse og MED-udvalg.

Der er aftholdt et høringsmøde den 28. marts kl. 15.00-16.00, hvor der var mulighed for at stille spørgsmål til høringsmaterialet. Mødet kan ses her https://youtu.be/2SbNOHgzwqU

Efter høringsperioden vil der blive udarbejdet en byrådsindstillingen med forslag til Børn og Unges organisering og ledelsesstrukturen for UngiAarhus. Indstillingen forventes behandlet i byrådet den 24. maj 2023, og herefter eventuelt drøftelse på udvalgsmødet den 31. maj 2023 og byrådsmøde den 7. juni 2023.

 

Om modellerne for organiseringen af Børn og Unge

Byrådet har med vedtagelsen af besparelserne til budget 2023-2026 besluttet, at Børn og Unge skal gennemføre en evaluering og analyse af Børn og Unges organisering.

Børn og Unge har udarbejdet en evaluering og analyse ud fra følgende formål:

  • at skabe de bedst mulige rammer for børn og unges læring, udvikling og trivsel
  • at understøtte udviklingen af bredere børnefællesskaber
  • at Børn og Unge er en attraktiv og bæredygtig arbejdsplads
  • at skabe de bedst mulige rammer for at efterleve Aarhuskompasset – mindre system, mere borger

Evaluering og modeller bygger på spørgeskemaundersøgelse og interview med ledere i forvaltningen og decentralt, LMU’er i forvaltningen samt interview med faglige organisationer, lederforeninger, forældreorganisationer og andre magistratsafdelinger.

Evaluering og analyse er samlet i en rapport, som består dels af en evaluering af Børn og Unges organisering, dels af fire modeller med forslag til Børn og Unges fremtidige organisering.

Der er følgende pejlemærker for modellerne, som det opfordres til, at høringssvarene tager afsæt i for de enkelte modeller.

  • Høj kvalitet i arbejdet med børn og unge – stærkere læringsfællesskaber, som fremmer kvaliteten i dagtilbud, skoler og fritidstilbud, og den rette balance mellem fagfaglighed og sammenhængende børneliv i et 0-18-års perspektiv
  • Sammenhængskraft – som skaber sammenhæng fra politiske beslutninger til det levede børneliv, og at børn og unges læring, trivsel og udvikling er et fælles anliggende for dagtilbud, skoler, UngiAarhus og Fællesfunktionerne
  • God ledelse – ledelsesspænd, som sikrer nærværende ledelse og faglig ledelse tæt på kerneopgaven under hensyntagen til kompleksiteten i ledelsesopgaven
  • Attraktiv arbejdsplads for alle ledere og medarbejdere – arbejdskultur med meningsfulde opgavefællesskaber og høj trivsel for medarbejdere og ledere, som bidrager til, at det er muligt at rekruttere tilstrækkelig arbejdskraft
  • Effektiv drift og koordineret understøttelse – enkle, klare og ubureaukratiske arbejdsgange, som er gennemsigtige i forhold til opgave- og ansvarsfordeling, som giver mulighed for smidig, rettidig og let tilgængelig understøttelse af arbejdet med børnene og de unge
  • Robusthed – agil organisation, som er langtidsholdbar i forhold til fremtidige, ændrede forudsætninger for ledelse og administration

 

Om modellerne for ledelsesstrukturen for UngiAarhus

Med vedtagelsen af besparelserne til budget 2023-2026 er der samtidig besluttet en besparelse på ledelse i UngiAarhus på 12 mio. kr. årligt.  Grundlaget for den estimerede besparelse er en analyse af ledelsesstrukturen i UngiAarhus, som indgik i høring af forslagene til besparelser i efteråret 2022.

Beslutningen om den fremtidige ledelsesstruktur for UngiAarhus skal indgå i den samlede beslutning om Børn og Unges organisering. Børn og Unge har på den baggrund udarbejdet forslag til modeller for ny ledelsesstruktur for UngiAarhus i sammenhæng med forslag til Børn og Unges fremtidige organisering.

Modellerne er udarbejdet med det formål at sikre den bedst mulige understøttelse af visionen for UngiAarhus med særlig vægt på følgende to parametre:

  • En effektiv drift med henblik på, at ressourcerne anvendes til størst mulig gavn for kerneopgaven
  • Gennemsigtighed omkring roller og kompetencer

Forslaget til modeller for ny ledelsesstruktur for UngiAarhus fremgår af bilaget.

 

Materialer (2)

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Børn
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H555

Kontakt

UngiAarhus: Karen Marie Overgaard Madsen, tlf. 41 85 65 79,

e-mail: kom@aarhus.dk

Børn og Unges organisering: Birgit Møller, tlf. 41 85 90 31,

e-mail: birmo@aarhus.dk