Gå til hovedindhold
Note!Høringsfristen er udløbet

Debatoplæg - Universitetscampus og blandet byområde på Katrinebjerg

De private grundejere i området har anmodet Aarhus Kommune om at ændre planlægningen for området.

Formålet med planlægningen er at give mulighed for en omdannelse af området i forlængelse af den byomdannelse, der allerede er igangsat med lokalplan 1052 og i forlængelse af helhedsplanen, der er udarbejdet for Katrinebjerg.

Den ny bebyggelse foreslås udformet som en række karréer med varierende etagehøjder og med enkelte højere huse på centrale placeringer i området. Bebyggelsen vil bestå af undervisnings-, forsknings- og iværksætterfaciliteter kombineret med private virksomheder, boliger og mindre cafeer og butikker. Desuden gives der mulighed for at etablere en daginstitution.

Bebyggelsen foreslås etableret i varierende højder med lavere bebyggelse i 3 etager ud mod Katrinebjergvej mod nord og med varierende bebyggelseshøjder i 4-6 etager i den øvrige del af området.

På centrale placeringer inden for området foreslås der etableret højere bygninger. Pladsen mod vest foreslås flankeret af to høje huse i henholdsvis 14 og 18 etager. En mindre pladsdannelse på hjørnet af Helsingforsgade og Åbogade etableres i sammenhæng med Storcenter Nords nye indgangsparti på den anden side af vejen og foreslås flankeret af et højt hus i 18 etager. Langs den østlige del af Campusstrøget foreslås to huse på 9 etager.

Materialer (1)

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato

Svarfrist

Område
Skejby-Christiansbjerg

Hørings-id

H101

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Ledelsessekretariatet

Kommuneplanafdelingen

Tlf. 4185 9776

Vil du vide mere?

Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.