Forslag til Grøn Mobilitetsplan
Kollektiv trafik for alle
Jeg ønsker mig at busser og letbane bliver gjort ordentligt tilgængelige for mennesker med nedsat mobilitet. Det er for irriterende og helt umoderne som det er nu, med meget tunge manuelle ramper som chaufførerne ikke må betjene. Lav elektriske ramper på busserne, så man kan tage bussen uden hjælp og sørg for at få letbanen rettet til så den bliver tilgængelig. De har .beklaget, at det ikke blev bedre i etablereingen, men der er ikke sket noget. Det er virkelig ærgerligt at denne store investering ikke blev fulgt helt til dørs fra begyndelsen. Disse tiltag vil hjælpe rigtig mange mennesker i Aarhus. Nogle vil ovenikøbet kunne undvære deres kostbare handicapbil, hvis den offentlige transport bliver for alle. Det hjælper ikke at sige, at man kan tage en taxa, for det er rent faktisk ikke en mulighed i Danmarks næststørste by når man bruger kørestol.
Tag f.x. til Hamburg hvor alle busser og letbane er fuldstændig tilgængelige for alle. Det samme gælder de fleste storbyer i Europa.
God arbejdslyst.
Download høringssvar som pdf