Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Grøn Mobilitetsplan

Beboerlicenser i midtbyen (område 01)

Med den nuværende mobilitetsplan fra 2018 er det meget svært at bo i City-området og have en bil.

Det ville være en stor hjælp, hvis beboerlicenserne for område 01 åbnedes for dagparkering på samme måde som i de øvrige områder, således at man også i løbet af hverdagens dagtimer kunne parkere på sin beboerlicens. For os beboere i midtbyen er der særlig stor mulighed for at tage bussen, også hvis vi skal ud til arbejde i f.eks. industrikvartererne eller andre byer, da både gule og blå busser, tog og letbane afgår tæt på os. Men mange kan ikke undvære at eje en bil på grund af alle de aktiviteter, der hører til f.eks. at have børn eller familie.
Resultatet bliver, at man bliver tvunget til at tage sin bil i stedet for at tage offentlige transportmidler, hvilket jo ikke er hensigten. Hvis man skal arbejde hjemme, bliver man nødt til at betale for en fuld dags parkering (ca. 8x24kr) eller køre bilen uden for midtbyen og cykle tilbage. Det ville være bedre, hvis man med sindsro kunne lade sin bil forblive parkeret og ikke køre rundt og forurene.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Joachim Bøggild

Indsendt

20/03/2025 15:32

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS8483636

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Trafik og transport
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1042

Kontakt

Teknik og Miljø
Aarhus Kommune
Mobilitet

mail: mobilitet@mtm.aarhus.dk