Byrådet i Aarhus har sendt sit forslag til Grøn Mobilitetsplan (GMP) i høring 4 uger frem til 13/4 2025. Hvis vi gør som planen siger, så løser vi stort set ingen af de problemer, transporten stiller os overfor. Vi kommer nogle skridt i den rigtige retning med mere cykling, kollektiv trafik, måske lidt mindre bilisme. Det er de rigtige greb, men blot alt, alt for lidt og alt for sent. Samlet set er det en tynd kop te, årtier efter at disse ting for længst skulle være iværksat.
Men det er en vældig god anledning til at formulere fremtidens grønne mobilitet i et Grønt Aarhus, sådan som den bør være, hvis vi skal skabe trivsel og imødegå klimakrisen.

Klimakrisen truer os allerede nu med ekstremvejr, fx oversvømmelser af veje og byer, og transporten er en af de helt store faktorer bag klimakrisen. Lige nu står transporten i Aarhus for halvdelen af alle Aarhus Kommunes udledninger og det forventes at være 2/3 i 2030 ifølge kommunen.

Det er med andre ord et ’must’ at nedbringe udledningerne. Samlet vil planen reducere CO2 med 45.000-112.000 tons CO2e - ikke de 270.000 tons planen selv angiver, som forudsætter bl.a. Folketingets vedtagelse af roadprizing, hvad der ikke er udsigt til. Men transporten udleder 729.000 tons årligt ifølge kommunens egne tal. Planen er altså ikke en løsning. Og heri har man ikke medregnet udledningerne fra vores internationale transport med skibe, fly og tung trafik. Opgaven er således betydeligt større, end byrådets plan antager.

BILERNES SKADEVIRKNINGER REDUCERES ALT FOR LIDT. MAN ANVENDER IKKE DE OPLAGTE LØSNINGER, DER FINDES.

Bilerne står bag hovedparten af alle udledninger - 84% af vejtransportens CO2 - og bilernes antal stiger voldsomt, bl.a. med flere biler per familie og et øget antal biler samlet set. Biltransporten skal ifølge planen mindskes fra 56% til 40% i 2030 af alle ture. Men hvordan? De forslag, planen rummer, virker alt for få og for forsigtige. To trafikøer, én lille nul-emissionszone, to måske tre parkér-og-rejs-anlæg, et par sommergågader, billigere bustransport og 3 A-busruter i egen busbane. Svært at se, at det vil få de godt 200.000 biler der hver dag krydser Ringvejen ind mod Aarhus midtby til at cykle og tage busser i tilstrækkeligt omfang.

De 40% biler skal ses i forhold til planens forventning om en øget kollektive trafik på 11% i 2030. Det forhold - 40 til 11 - siger det hele. Det er uambitiøst at 40% af alle ture stadig skal foregå i bil i 2030, hvor vi begynder at overskride Tipping Points og allerede har overskredet Parisaftalen. I 2030 skal bilismen maximalt udgøre det halve, dvs. under 20%.

Vi er nødt til at begynde at tage klodens grænser - de planetære grænser - alvorligt, hvis vi vil nedbringe bilernes skadelige udledninger og handle ansvarligt over for klimakrisen og fremtidige generationer. I London regner man med at nå ned på 20% bilisme i 2030, og der er et hav af lavthængende frugter, man kunne anvende for at gøre det samme her:

Samkørsel - lige nu sidder der 1,05 person i hver bil i myldretiden. I 2025 bruges hver bil kun 3,5% af døgnets timer, men ved deleordninger kan vi bruge hver bil hele døgnet og dermed nedbringe bilernes antal. I stedet for at indrette 2 trafikøer, kan vi indrette mange og med lavere hastighed. Det er ligetil, ikke dyrt, og kan gøres nu med det samme. Gadeparkeringen kan fjernes og erstattes af Parker & Rejs-anlæg; ikke 2-3 steder som i planen, men ved alle indfaldsveje, så bilisterne kan parkere bilen og tage højfrekvente el-busser videre, cykle eller gå videre. Inspirationerne finder man i mange af verdens storbyer, fra Oslo til Paris.

AARHUS KUNNE GØRES TIL CYKELBY, DEN BILLIGSTE OG MEST EFFEKTIVE MÅDE AT OMSTILLE PÅ, AFPRØVET I FLERE AF VERDENS STORBYER.
HVOR FORVALTNINGENS 35 OPLÆG RUMMEDE TILTAG FOR ½ TIL 1½ MILLIARD ER DET I "DEN GRØNNE MOBILITETSPLAN" REDUCERET TIL 56 MIO. - TIL NÆRMEST INGENTING

I 2007 fremlagde Aarhus Byråd en cykelplan. Den blev revideret i 2017. Siden da er ganske få af dens forslag realiseret. Ifølge den nye plan, GMP, skal ”cyklerne være det foretrukne transportmiddel”. Og alligevel skal cyklismen kun udgøre 25% i 2030 ift. bilernes 40%. Forvaltningen viste ellers august 2024 med først 35 forslag og sidenhen en cykel-mini-handlingsplan, hvordan det kunne gøres. Men så gik der politik og økonomi i tingene, og inden man så sig om, har vi nu et budget, hvor der kun er afsat penge til én dyr cykelsti og noget forbedret cykelfremkommelighed - i alt 50 mio. ud af 819 mio. til hele planen.

Men igen kunne man benytte sig af de mange enkle, billige og lavthængende frugter: Indrette en cykelby med en mangfoldighed af cykelgader hvor cyklen har førsteret. Lave hjertezoner ved samtlige skoler. Indrette en langt større nul-emissionszone inden for Ringvejen i stedet for kun inden for Allégaderingen, nu hvor regeringen kun tillader én nul-emissionszone per by. Og hvorfor vente til 2027? Man kan etablere et samlet netværk af supercykelstier ud til byens periferi og udlåne el-cykler til rigtig mange af byens 285.000 beboere og ikke kun de 100-300 elcykler, planen regner med. Man kunne efterligne London der har indført varetransport med ladcykler inden for bygrænsen. I forvaltningens oprindelige 35 forslag kostede en markant udbygning til cykelby ½-1½ mia. I GMP’s budget er det skåret ned til uambitiøse 56 mio.

KOLLEKTIV TRAFIK ER DEN ANDEN STORE LØSNING SAMMEN MED CYKLISMEN - PLANEN KUNNE STARTE NU, LAVE BUSGADER OG IGANGSÆTTE BUSRUTER I EGEN BANE OVERALT, - MEN I PLANEN BLIVER VIRKEMIDLERNE ALT FOR LIDT OG FOR SENT

Den kollektive trafik skal ifølge planen udbygges. Men Letbanens etape 2 iværksættes først efter 2030, BRT bus på Ringvejen ligeledes fra 2030. A-buslinjerne 3A, 4A og 6A skal have egen busbane; men hvorfor ikke alle A-linjer. Hvorfor kun afsætte 8 mio. til 3A og 4A, når byrådet med et snuptag for nylig tillod sig at bruge 208 mio. kr. ekstra til Stadion.

Hvorfor ikke lade cykelgader og busgader, hvor busserne kører i egen bane med stor fremkommelighed til følge, blive den dominerende infrastruktur i Aarhus. Hvorfor ikke bygge mange Parkér og Rejs anlæg i periferien, hvorfra pendlere tager kollektiv trafik videre. Hvorfor kun lave ét forsigtigt forsøg med billig kollektiv trafik, hvorfor ikke bruge udlandets talrige erfaringer om gratis kollektiv transport som har vist sig at få mange til at skifte. I øvrigt har over 50% af alle indbyggere i Aarhus ingen bil. Hvorfor ikke fokusere på fleksible el-busser i stedet for dyre togbaner, som kræver en meget lang anlægstid? Letbanen etape 2 er budgetteret til 509 mio. ud af de samlede udgifter på 819 mio. - måske skulle man satse på at skabe et effektivt busnet af el-busser i egen busbane hhv. i busgader for at kunne sætte ind hurtigt nok og effektivt nok. Det er langt billigere.

VIGTIGE DELE AF TRANSPORTEN ER SLET IKKE MED

Den Grønne Mobilitetsplan medtager ikke vores transport med skibe og fly samt den internationale lastbiltransport. De er kort medtaget (nævnt) i Klimaplan 2025-2030, men uden egentlige løsningsforslag og indsatser. Kun en henvisning til at man formentlig finder ud af at omlægge til de såkaldte "grønne brændsler", dvs. PtX, der i alle sine former skader klima, fordi metanol udleder CO2, brint ikke kan baseres på tilstrækkelig vedvarende energi (vi har for lidt sol go vind, Aarhus har 2%) og fordi man mister 83% af brintens energi undervejs i processen, og fordi ammoniak er baseret på en produktionsproces med fossilt gas eller olie. Den NATIONALE lastbiltransport - den tunge trafik - har man ingen løsninger for.

Det er ikke rimeligt, eftersom alene vores skibsfart med færger, krydstogtskibe, containerskibe etc. står for en kæmpeudledning. For at antyde en størrelsesorden så udledte alene Mærsk' containerflåde i 2022 hele 78 mio. tons CO2, næsten dobbelt så meget som vores officielle udledninger på 44 mio. tons samme år. Ét containerskib bruger hvert døgn 200.000 liter olie, der for hver liter udleder 3,1 kr. CO2. Der ankommer 1000 containerskibe årligt til Aarhus Havn.

Krydstogtskibe udleder 2-3 gange så meget CO2 som fly per passagerer, og et stort krydstogtskib med 8.000-10.000 passagerer bruger energi som en sejlende by på 20.000-30.000 mennesker.

Molsfærgerne har i sig selv enorme udledninger.

Sammen med fly, hvor byrådet bare de seneste år har pumper over 600 mio. kr. i Aarhus Airport, lufthavnen i Thirstrup, er der tale om vanvittigt store udledninger som man er nødt til at forholde sig til og finde løsninger på.

FOKUS ER STADIG PÅ VÆKSTEN I AARHUS

Aarhus bruger gerne over 600 mio. på Lufthavnen. Man ville have brugt milliarder til Havneudvidelse, og 800 mio. oven i de 4,25 mia. til Marselis Tunnel, Stadion kommer til at koste over en milliard osv. Men cyklismen får 56 mio. Og hele den grønne mobilitetsplan koster under en milliard, selv om letbanens etape 2 til over ½ milliard.

Man fortsætter med at bygge i et rasende tempo til et byggeri, som ødelægger både klima og miljø. Fere tilflyttere, helst så mange som overhovedet muligt, flere nye parcelhuskvarterer bygget i mursten, og flere højhuse bygget i beton. Det hele ekstremt klimaskadeligt. Skabt fordi kommunen kan tjene penge på det. Men byggeriet er langt, langt over de planetære grænser og stå alene for 30% af vores udledninger nationalt og i Aarhus betydeligt mere.

Vi skal en anden vej, det er en bunden opgave. Vi skal overholde klodens grænser og lave en reel grøn mobilitetsplan i stedet for dét, der nu er i høring.

BORGERNES FORSLAG

Gennem efteråret 2024 har foreningen Det Fælles Bedste indsamlet forslag fra borgere, eksperter, forskere, ngo’er og ud af det lavet et samlet høringssvar, som fortæller hvordan vi kan gøre i praksis.

Vi vedhæfter her høringssvarene i form "Manifest for Grøn Mobilitet". Det er opdelt i de enkelte områder inden for transporten, og som forholder transporten til dette at skabe en grøn by.

I et efterfølgende opslag vedlægger vi en anden version af de høringssvar vi fandt frem til ved at spørge borgerne plus ngo'er, forskere og eksperter. Den hedder "Aarhusianske Borgerforslag til en Grøn Mobilitet". Den kan indtil videre ses her
https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2025/01/38_nyhedsbrev_Borgerforslag_mobilitet_13.pdf

Gennem efteråret 2024 skrev Det Fælles Bedste en række facebook opslag / artikler som man kan finde på vores hjemmeside under "Aktuelt" her https://detfaellesbedste.dk/facebook-opslag/

Men i første omgang finder du altså Manifestet for en reel grøn mobilitet vedhæftet her.

Med venlig hilsen, Niels Aagaard, formand for Det Fælles Bedste, 4018 9019, niels@detfaellesbedste.dk