Forslag til Grøn Mobilitetsplan
Letbanens etape 2
Letbanens etape 2 mener jeg ikke udnytter fordelene ved et letbane og burde laves som BRT eller en almindelig buslinje.
Den foreslåede etape 2 indeholder en stor omvej omkring Hasle Torv, hvilket også giver 2 unødvendige og meget langsomme sving.
Pga. omvejen kan rejsetiden fra Brabrand og til midtbyen ikke forventes at være kortere end med bus i dag. Letbanen bliver dermed bare en glorificeret buslinje, der godt nok har et solidt passagergrundlag fra starten men som ikke har nogen udsigt til væsentlig udvidelse.
Endvidere betyder omvejen, at det ikke vil give mening at forlænge linjen ud ad Silkeborgvej, hvilket ellers ville give endnu bedre udnyttelse af de spor der allerede bliver lagt.
I stedet mener jeg, at linjen burde gå direkte ad Silkeborgvej og til Brabrand med mulighed for senere forlængelse. Alternativt skulle man fortsætte linjen ligeud ad Viborgvej, hvilket også kan blive en senere etape 3.
Download høringssvar som pdf