VI RISIKERER AT MISTE EN HISTORISK CHANCE FOR AT GØRE AARHUS TIL EN CYKELBY.
DER VAR LAGT OP TIL AT BRUGE ½-1½ MILLIARD; men DET ENDTE MED ÉN CYKELSTI OG NOGET CYKELFREMKOMMELIGHED til 56 MILLIONER.

I 2007 kom den første Cykelhandlingsplan i Aarhus og i 2017 blev den revideret. Desværre blev nærmest intet af de to planers mange forslag omsat til virkelighed.
Nu kommer så den Grønne Mobilitetsplan (GMP) i høring i marts 2025 og dermed chancen for at skabe en cykelby.
Dvs. en by med store områder indrettet som cykelgader, hvor cyklerne har fortrinsret (1). Et netværk af supercykelstier til udkanten. El-ladcykler til en del af transporten inden for bygrænsen. Grønne områder med natur, torve og et netværk af sammenhængende grønne stier til cykler og gående, som man fx ser det flere steder i København. Hjertezoner uden biltrafik ved samtlige skoler. Alt sammen lavthængende frugter.

Det hele koblet til et netværk af helt almindelige el-busser i egne busgader, der kører hyppigt, stabilt, som er billige eller gratis. Det vil skabe busfremkommelighed og være attraktivt. Så er bilen overflødig. Det er oplagt.

CYKLER SKÅRET FRA ½-1½ MILLIARD TIL 56 MILLIONER

I forvaltningens 35 punkters oplæg til planen fra aug. 2024 foreslår man helt i den ånd en række ambitiøse cykelindsatser til samlet beløb på 1⁄2 - 11⁄2 milliard. Men efter budgetforliget mellem de politiske partier er det i det nuværende forslag til mobilitetsplan barberet ned til 56 millioner - til én cykelsti og noget cykelfremkommelighed (2).
Det er så uambitiøst, at det nærmest gør ondt i betragtning af at cykling er den billigste, mest enkle og letteste måde at omstille hele Aarhus til grøn mobilitet i en grøn by. Det er et kæmpesvigt fra vores politiske ledere.
”Cyklen skal være det foretrukne transportmiddel for flere aarhusianere og for alle generationer” siger planen (s.17). Men så er 56 mio. til én cykelsti og lidt fremkommelighed ud af en samlet plan på 819.000 kr. helt enkelt for lidt.

Aarhus har brugt over 600 mio. på Lufthavnen. Man vil bruge 800 mio. oven i statens 4,25 mia. til Marselis Tunnel. Stadion kommer til at koste over en milliard. Man var helt klar til at bruge milliarder på Havneudvidelsen. Men cykelstier? (3).

Underfinansieringen har konsekvenser: Udbygning af hovedcykelnettet står til kun at reducere CO2 med 30-40 tons. Det kan man sammenligne med de grønne vejafgifters forventede reduktion på 101.700-169.500 tons CO2. Men grønne vejafgifter kræver en Folketingsvedtagelse, som ingen forventer på denne side af 2030.
Samlet er CO2-reduktionen helt ubetydelig på under 1400 tons CO2 i en plan der vil reducere med 270.000 tons (4).

MIDTBYENS GADER SOM NULEMISSIONSZONE - BYEN FULD AF CYKELGADER - MOD TIL AT HANDLE TILSTRÆKKELIGT

Vi kan gøre noget andet: Opprioritere cyklismen konsekvent og tilstrækkeligt. Det er ikke uden grund kaldet for ”transportens schweizerkniv” fordi det løser mange problemer på én gang og billigt.
Alle gader inden for Ringvejen i Aarhus - Midtbyen med 90.000 indbyggere, en tredjedel af byens borgere - kan indrettes som et samlet netværk af cykelgader, hvor bilisten er ”gæst” med krav til særlig hensynsfuld kørsel.
Folketinget tillader kun én nul-emissionszone i hver by. Derfor kunne man vælge denne relativt store zone. I planen har man valgt en langt mindre zone inden for Alle-gade ringen og først fra 2027 og kun i en tre-årig prøveperiode.
Alle gader i Midtbyen kan designes som cykelgader. Med træer, beplantninger, små torve og natur. Med plads til menneskelige møder, cafeer med udeservering, børn der leger. Hvor gående eller cyklende som det mest naturlige kan gå eller køre midt på gaden som kvarterets primære transportmiddel.

Det vil skabe en midtby med en velsignet ro og plads til fællesskaber og aktivitet. Det vil stadig være muligt at køre i bil på cykelgaderne, men kun som ”gæst” med krav til særlig hensynsfuld kørsel.
Mange af byens øvrige gader kan indgå i trafikøer, hvori gaderne designes som cykelgader på tilsvarende vis.
Det kan blive en grøn og smuk by, uden støj, luftforurening og stress. En moderne by der skaber trivsel. For cykelgaderne danner tilsammen enten ”trafikøer” kun med ærindekørsel uden gennemkørende trafik. Eller ”nulemissionszoner”, hvor fossile køretøjer med brændstoffer ikke er tilladt - eller egentlige ”bilfrie zoner”.
Der vil naturligvis også være plads til andre typer veje, for eksempel veje målrettet busser og anden kollektiv transport. Men cykelgaden vil være den ”nye normal”.

Det er den billigste og mest oplagte måde at udvikle infrastrukturen på. Og Aarhus er ikke større end at man på mindre end en halv time kan komme fra den ene ende af byen til den anden; med en elcykel endnu længere. Langt hurtigere end med bil.

Det øger borgernes sundhed og trivsel. Det løser problemer med støj, trængsel og byens enorme problem med klima.

Støjeffekten. Den negative sundhedseffekt af dagens situationen:
I dag er der 48.000 boliger i Aarhus Kommune, som er udsat for et støjniveau over grænseværdien for nybyggeri på 58 dB. Omkring 8.000 af disse boliger har et støjniveau over 68 dB, som er grænsen for, hvornår man er stærkt støjbelastet. I dag er næsten samtlige gader udsat for støj over det niveau, som verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, et niveau på 53 dB.

Sundhedseffekten. Den positive effekt af at omstille:
Dansk Industri har lavet en analyse, som viser: ”Hvis danskerne cykler 10 pct. mere end i dag, vil det give over 235.000 færre sygedage og en samfundsøkonomisk sundhedsgevinst på 2,5 mia. kr. Det viste en analyse fra Dansk Industri i 2022. (…) Cykling øger livskvaliteten, søvnkvaliteten, knoglestyrken og de kognitive funktioner. Tilsvarende mindsker det risikoen for depression, demens og en lang række andre sygdomme” (5).

Med indretning af supercykelstier (særlig gode og sikre cykelstier uden krydsende veje fra bymidte til periferi på 10-30 km) kan beboerne omkring Aarhus komme hurtigt og trygt ind til bymidten og undgå P-problemer. Erfaringer fra fx Farum ved København viser at mange har droppet bilen til fordel for el-cyklen, som relativt hurtigt bringer en de ca. 20 km ind til bycentrum, uden trængsel og køer.

Ladcykler kan erstatte en del varebiler. I flere europæiske storbyer som London, Bruxelles, Amsterdam og Rotterdam bruges ladcykler til varekørsel, da det er hurtigere og billigere.
”Flere studier peger på, at mellem 50-70 pct. af al varekørsel i byerne med fordel kan varetages af ladcykler. En løsning, der ikke alene er en god forretning for virksomhederne, men som også markant reducerer luftforurening og støjforurening” (6).

Et studie foretaget i London viser, at elektriske ladcykler leverer ti pakker i timen, hvor varevogne leverer seks. Samtidig sparer distributøren 90 procent af CO2-udledningen, der ville være fundet sted med en dieselvarevogn. Erfaringer viser, at et stop med en varebil tager næsten dobbelt så lang tid som med en ladcykel, så der er meget at spare (6).

Vi har mange erfaringer fra storbyer i Europa, som viser, at det er muligt at omlægge en by til cykelgader uden at gøre livet svært for byens beboere, handelslivet eller mennesker med handicap. Fra Utrecht i Holland, Gent i Belgien, Oslo, Paris, Barcelona fx.

AT VÆLGE DE GODE LØSNINGER FREM FOR DE LETTE SOM BLOT BEVARER BILISMEN og STATUS QUO

I dag har Aarhus kæmpeproblemer med sin transport. Den nuværende infrastruktur er simpelthen forældet. De stadigt flere og stadigt større biler i en by med snart 296.000 indbyggere, der hvert år vokser med 5.000 personer, skaber trængsel og trafikkaos.

Bilerne er årsag til sundhedsproblemer pga. støj der påvirker vores sundhed, nattesøvn og risikerer at give stress eller blodpropper. Luftforureningen påvirker byens beboere bl.a. med mikroplast partikler og NOx, der kan forårsage en række alvorlige sygdomme, fra astma, til diabetes eller hjerte-karsygdomme m.m.
Busser har svært ved at komme frem i byens nuværende infrastruktur og bliver stærkt forsinkede på deres ruter, fordi de sidder fast i trængslen; der er daglige busforsinkelser på 163 timer og enkelte ruter har forsinkelser på over 20 timer.
Cykelstierne er blevet for få og for små og det er ganske enkelt farligt at bevæge sig rundt i trafikken uden cykelstier blandt hurtigkørende biler, som i stedet kunne parkere i udkanten af byen på større parkér & rejs anlæg og tage busser, cykler eller gå videre derfra.
Med udsigt til fortsat vækst i befolkningstallet er det en bunden opgave at gentænke infrastrukturen.

En anden bunden opgave er at gøre Aarhus fossilfri så hurtigt som overhovedet muligt. Det sker kun, hvis vi baserer transporten på cykler, gang og kollektiv el-trafik, samkørsel og deleordninger og samtidig massivt udbygger vores vedvarende energiforsyning til el-transport, så der rent faktisk er grøn strøm til de elektriske biler, cykler og busser.

En tredje opgave er at undgå yderligere udbygning af Infrastrukturen til og fra byen. Udbygningen af veje og motorveje optager betydelige arealer i et lille land. Det ødelægger biodiversitet og levesteder for dyr. Dyrene får sværere ved at finde et levested og vejnettet afskærer dem fra at flytte til nye levesteder.
Hvis vi løse disse problemer og skal undgå, at trafikken inden længe brænder sammen i Aarhus, skal vi omlægge byen til en cykelby og vælge at finde tilstrækkelig finansiering.
Kommunen kan bidrage med at udlåne el-cykler til byens borgere, ikke de 100-300 el-cyker, som planen omtaler i en by med 296.000 indbyggere, men ambitiøst mange flere.
Omlægning til cykelgader kan bidrage afgørende til, at Aarhus kan blive fossilfri i 2030, samtidig med at vi gør byen langt mere attraktiv at færdes i.
----------------------------------------
1) Officielt forstås en cykelgade forstås som en gade, hvor du først og fremmest må cykle. Der må også køre biler, men de skal tilpasse sig cyklisterne. Biler må kun køre, hvis der er et skilt med ”Kørsel tilladt”; med en hastighed der svarer til cyklisternes hastighed (normalt under 30 km/t) og må kun parkere i afmærkede båse.

2) Det fremgår af referatet fra Byrådsmødet den 12/3, punkt 4, bilag 8 - ”Økonomioversigt”. Vi har bedt om at dette bilag vedlægges høringsmaterialet; det har vi ikke fået svar på.

3) Et eksempel på manglende udbygning; her fra høringssvarene vedrørende cykelstien Kærbyvej i Kasted:
”I flere år har vi i Kasted ventet på en fuldendt cykelforbindelse, der kan sikre tryg og sikker passage for både børn og voksne. Desværre blev projektet tidligere afbrudt, da det viste sig, at de afsatte midler ikke var tilstrækkelige til at færdiggøre de sidste 200-250 meter af stien. Dette har resulteret i en uholdbar løsning, hvor cyklister ledes direkte ud på en trafikeret vej. Konsekvensen af den nuværende løsning er, at cykelstien i praksis ikke anvendes af børn og andre sårbare trafikanter, da det er for farligt at benytte den. Mange forældre fravælger at lade deres børn cykle på strækningen, og i stedet er man afhængig af biltransport eller andre, mindre hensigtsmæssige løsninger. Dermed opfylder den ufærdige cykelsti ikke sit formål, og beboerne i Kasted står stadig uden en sikker cykelforbindelse.”
Tilsvarende er der farlige veje uden cykelsti som Mejlbyvej, som benyttes af mange fra bycenter hhv. Grenaavej til Hjortshøj m.v. i periferien. Det er oplagt at lave en supercykelsti her. Og mange andre tilsvarende steder. Men det kræver at der afsættes tilstrækkelige midler.

4) Det fremgår af Byrådsmødet 12/3, punkt 4, bilag 9 -”CO2-oversigt for indsatser i grøn mobilitetsplan”. Vi har bedt om at dette bilag vedlægges høringsmaterialet; det har vi ikke fået svar på.
5) Citat fra et debatindlæg af Bjørn Olsen Byrådskandidat, Alternativet Aarhus, bragt i JP 10. feb. 2024, https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/debat/breve/ECE16825846/grundlaeggende-boer-alle-gader-iaarhus-omlaegges-til-cykelgader/

6) Jf. artikel i JP - ”Kæmpe potentiale: Lad os få en handlingsplan for ladcykler i Aarhus” - Bjørn Olsen Byrådskandidat Alternativet Aarhus og Metin Lindved Aydin Byrådsmedlem og gruppeformand Radikale Venstre Aarhus i JP 02/04/2024 https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/debat/breve/ECE16981547/kaempe-potentiale-lad-os-faa-en-handlingsplan-forladcykler-i-aarhus/