Forslag til Grøn Mobilitetsplan
Grøn Mobilitet
Fra: Pia Rafn Jensen
Dato: 25-03-2025
Til: Aarhus Kommune
Emne: Høringssvar til Grøn Mobilitet 2025-30
Teknik og Miljø udvalget
Tak for muligheden for at komme med input til Aarhus Kommunes Grøn Mobilitet perioden 2025-2030. Jeg ser frem til at bidrage til en ambitiøs og handlekraftig plan, der sikrer, at Aarhus Kommune vil blive en foregangskommune ift omlægning af kommunes infrastruktur til CO2 neutral mobilitet.
Vi har et stort ansvar, da Danmark bruger ressourcer, som var der 4,3 jordkloder.
Der er rigtig mange gode tanker i ”grøn mobilitetsplan”. Men jeg mener Århus kommune holder for meget fast i gammel vanetænkning om, at biler har første ret i byens infrastruktur og byrum. Jeg vil her komme med forslag til mere fokus på infrastrukturen for cykler, så flere vælger cyklen. Samt mere, bedre og billigere kollektiv trafik. For at følgende kan lykkes skal/kan Århus kommune evt. søge om at blive en frikommune i forhold transport og mobilitet.
A. Den kollektive transport stiger i jeres forslag fra 7%-11%. I mit forslag skal den stige yderlig 10%, altså til 21% mere kollektiv trafik i form af BRT (Bus Rapid Transit) på el.
Mange transporteres på mindre plads og det udleder mindre CO2 pr person.
Det vil samtidigt også være vigtigt, at lave den kollektive transport billigere.
B. Cykeltrafikken stiger i jeres forslag fra 17%-25% og mit forslag skal den stige yderlig 10%,
Altså til 35%. Mere og bedre infrastruktur til cyklister. Flere har råd til at købe el ladcykel end elbiler, så det ligestiller flere folk økonomisk. Men kan forestille sig en ladcykel, som en ”familiebil” inden for Ringvejen.
C. I jeres forslag er der plads til 40% biler (20% fossilbil og 20% el-biler). I mit forslag er der plads til 20 % biler, altså kun 20% biler i alt. Biler fylder forholdsvis meget og de tager plads for træer og biodiversitet. Desuden er opladning af elbiler endnu ikke 100% CO2 fri.
D. Lavere hastigheder reducerer trafikulykker og mindsker utryghed blandt cyklister. Lavere hastighed betyder at cykel og kollektiv trafik ofte vil blive hurtigere end biler.
E. Ensret 4 af de store indfaldsveje fra ringvejen og ind/ud, så der bliver mere plads til cykler og busser. Søren Frichs vej og Viborgvej - ind mod byen
Silkeborgvej og Paludan-Müllers vej - ud ad byen.
F. Økonomi til dette. Nedlæg planerne om en Letbane 2. Der er i første omgang 500.000.000kr at spare (letbane 1 kostede 4,3 milliarder), og der er vildt meget at hente i CO2 udledning i anlægsfasen (scope 3) af Letbane 2. Desuden larmer det en del, når biler krydser letbanesporene, hvilket er endnu et minus ved letbanen. Samt diverse gener for den øvrige trafik.
Konklusion.
Jeg støtter op om en ambitiøs klimaplan, der sætter Aarhus Kommune i front for den grønne omstilling. Jeg håber, at mine input kan bidrage til at skabe en mere handlekraftig og fremtidsorienteret plan, der sikrer en bæredygtig udvikling for kommune og borgere.
Jeg ser frem til at følge processen.
Med venlig hilsen
Pia Rafn Jensen,
Martsvej 14,
8210, Århus V,
Mail: piarafnjensen@hotmail.com.
Tlf.: 40185616.
Medlem af Bedsteforældrenes KlimaAktion
Download høringssvar som pdf