Vi har aldrig haft flere biler, men hver dag kører vi med 14 millioner tomme sæder. Klimahensyn og større reformer kan ændre på det. Ellers vil vores veje og motorveje stoppe os, når de oversvømmes stadig oftere.

Bilerne står for en solid hoveddel af samtlige vores CO2-udledninger, der hele tiden vokser, fordi vi får flere biler. For 30 år siden var der 1,5 mio. biler, i dag er vi tæt på det dobbelte. Biltransporten steg med 1/3 fra 2000 til 2023, mens vi vidste, at vi stod midt i en klimakrise.

Hver familie får flere biler og vi er stadig yngre, når vi starter med at køre. Gymnasiernes fyldte parkeringspladser siger lidt om det.

Biler er en indbydende men hamrende ineffektiv måde at transportere os på. NOAH regnede en gang ud, at hvis man medregner den tid, det tager at tjene pengene til ens bil, så vil gennemsnitshastigheden være ca. 11 km i timen på motorvejen.
I myldretiden sidder vi kun 1,05 i hver bil, selvom der er plads til op til 5 og en bil gnsm. vejer 1-2½ tons. Hver bil bruges kun 3,5% af tiden hvert døgn; resten af tiden står den stille, hvor andre ikke kan bruge den, fordi vi endnu ikke er begyndt at deles om dem. Men det kunne vi gøre - gå fra ejerskab til adgang. Det vil - ligesom samkørsel - reducere behovet for biler markant. Men det kræver et mentalitetsskifte, som skal skabes.
Bilerne er den største kilde til mikroplast, der skader vores natur og kroppe. De er storudledere af NOx, der forårsager en lang række sygdomme og øger klimakrisen. De skaber betydelige støjgener, der påvirker vores helbred og risikerer at give stress og blodpropper.
Der er meget kritik af toge, der er forsinkede. Men motorveje og byer er fulde af køer og trængsel hver dag. Politikernes svar er flere veje, mere motorvej, broer, tunneler. Asfaltmafiaen har kronede dage.

Aarhus Kommune har lagt en Grøn Mobilitetsplan frem i høring til 13/4, for nu er trængslen og klimapresset blevet for stort. Ifølge planen skal 40% af al transport stadig være biler i 2030, mens kun 11% vil være kollektiv trafik. Og der er ganske få tiltag til at reducere bilismen til disse 40%. Hovedindsatsen ligger på vejafgifter (roadprizing), der kræver Folketingsbeslutninger som der ikke er udsigt til de første mange år.
Det holder vores by, sundhed, klima ikke til.

I STEDET ER VI NØDT TIL AT GENNEMFØRE EN RÆKKE RADIKALE OMSTILLINGER

Indrette en stor nulemissionszone i stedet for planens meget lille forslag: Hele området inden for Ringvejen, nu, i stedet for området inden for Allegade-ringen og først om 3 år.

Lave deleordninger for el-biler, så vi deles om bilerne i stedet for at skulle eje hver sin. Mobilitet kan være en service man lejer eller låner ved et par klik på en app, når man har brug for den, og kun da. Kørsel i deleordninger kan give en række fordele, fx kørselsfradrag.

Vi kan etablere samkørselsordninger for hovedparten af biler, så de fleste inden længe kører sammen ind til større parker & rejs-anlæg ved byernes periferi, hvorfra bilisterne tager videre med højfrekvent kollektiv trafik, cykel eller gang til deres forskellige mål. Vi kan fjerne gadeparkering.

Og byen kan indrettes med trafikøer, områder i byen, hvor gennemkørsel ikke er tilladt. Det er enkelt og billigt, kræver blot nogle ensretninger og vejspærringer, så det kun er beboere, handicappede og biler med ærinder til forretninger o.l. der kan køre ind. Erfaringer fra byen Gent i Belgien, der siden 2017 har indrettet sig med seks trafikøer, viser at biltrafikken falder, cyklismen stiger, brugen af kollektiv trafik stiger. Luftforureningen faldt på et år med 18% og trafikulykkerne med 35% (Rådet for Grøn Omstilling).

Byen kan indrettes med en masse cykel- og gågader, som giver plads til grønne åndehuller, torve, biodiversitet og lokalt byliv. Osv.

Busgader - ikke kun 2 eller 3, men mange - med højklasset kollektiv trafik med mange afgange i fleksible systemer og den aktive trafik er prioriteret på vejarealerne. Vejarealet for biler er gjort smallere og hastigheden er sat ned. Cyklisterne er ikke længere gæster på bilernes præmisser.
De tidligere parkeringspladser er nu miniparker, lege- og boldpladser, udeservering m.m. så byen summer af liv.

VI SKAL TURDE DEN SVÆRE OMSTILLING

Vi kommer ingen vegne med den bæredygtige omstilling af transporten, hvis vi ikke tør tage snakken om bilernes nye rolle nederst i transport-hierakiet, i stedet for øverst.

”Hvis man bygger byer til biler, så får man biler. Men hvis man bygger byer til mennesker, så får man mennesker i stedet – til fods, i bus eller på cykel. Eller bare bænket ved et picnicbord sammen med naboerne”- citat af viceborgmester i Gent i Belgien, Filip Watteeuw, der skabte en ny form for by med bæredygtig trafik.

På et tidspunkt er man nødt til at være modig. Hvis man hele tiden forsøger at gøre byens trafik bare lidt mere kollektiv og lidt mere grøn, men grundlæggende fastholder byen som bilernes by og i virkeligheden bare lapper på fortidens synder, så når man aldrig de rigtige løsninger.

I dag er Aarhus både som by og kommune fuldstændig domineret af bilerne. I 2030 vil 2/3 af alle udledninger komme fra transporten. Al transportstruktur er bygget op om biler. Resultatet er en fossil by med lange køer og trængsel. Parkerede biler i alle gader. Støj over WHO’s grænse. Forurening med partikler og kæmpe CO2 udledninger. Udenfor byen er det trængsel på motorveje, der bestandig skal udvides.

Men vi kan vælge at indrette Aarhus helt anderledes. Vi kan starte med at spørge os selv: Hvad er det for en by, vi gerne vil leve i? Hvad er det for en by vi gerne vil give videre til vores børn og som gør det muligt for os og vores efterkommere at overleve? Hvordan ser en grøn by med grøn mobilitet ud?

Ud fra dét kan vi skabe en bæredygtig by - en smuk, menneskevenlig by, hvor gaderne har træer, plads til mennesker med bænke og servering på fortove, hvor cykler, blomster og natur træder i stedet for parkerede biler. Hvor bilerne i store områder af byen kun er respektfuldt tilstede på de gåendes og cyklisternes præmisser.
Men vi kan ikke gøre det halvt. Det kræver mod til at tage de radikale skridt, for transporten berører alles hverdag.

Her er løsninger til andre måder at løse det på
https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2025/01/38_nyhedsbrev_Borgerforslag_mobilitet_13.pdf

Og her https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2025/02/40_nyhedsbrev_Klimaplan_GroenMobilitet_2.pdf
Du kan skrive høringssvar her: https://deltag.aarhus.dk/hoering/forslag-til-groen-mobilitetsplan
----------------------------------------------------------------
FAKTA OM BILER:

Udledninger og ressourceforbrug:
• Transporten står for 30% af Danmarks CO2-udledninger
• 90% heraf stammer fra vejtransport, hvoraf bilerne bidrager med 84%
• Transporten står for 1/3 af vores energiforbrug og udgør ½ af CO2 fra energiudledningerne
• Hver bil lever i dag 0,8 år kortere end for 10 år siden. Antallet af SUV’ere er vokset stærkt, og nye biler udleder i dag gennemsnitligt mere CO2 målt per km bl.a. som følge af de mange SUV’ere, som kræver mere brændstof pga. større vægt og luftmodstand.
• Elbiler udleder i livscyklus cirka halvdelen af en fossilbil.
• Elbiler er stærkt ressourcekrævende. Hver el-bil bruger seks gange så mange mineraler og metaller som en almindelig (fossil) bil.

Antal:
• I 1995 var der 1,5 mio. biler. I 2023 2,845 mio. I 2030 forventer Energistyrelsen 3,3 mio. biler
• 28. februar 2025 er der indregistreret 371.349 elbiler i Danmark.
• Halvdelen af alle nye biler er el-biler, jan. 2025
• Transporten tilrettelægges som om alle har bil, men 38% har slet ikke bil (over 50% i København og Aarhus)
• Den konsekvente favorisering af bil-benyttelse, som beskatning, fysisk planlægning og udsultet kollektiv transport har skabt, afspejles i flere biler samlet set og flere biler per familie. Eksempelvis er afgifterne på biler halveret siden 2007 som følge af en række Folketingsbeslutninger.
• Den gennemsnitlige fossilbil lever 15 år

Hvor meget, hvornår og hvordan
• Hver bil står ubrugt hen i 96,5% af tiden
• Vi kører 1,05 person i gnsm. i hver bil i myldretiden.
• Vores transport ligger overvejende i fritiden (70%)
• 30% er på under 3 km, hvor vi kunne vælge at transportere os anderledes - cykle, gå osv.
• Andelen af familier, der ejer mere end én bil, er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021.

Vi kunne mindske vores udledninger ved omstilling til andre transportformer
• En S-bane har samme kapacitet som 32 vejbaner
• Alene ved at ændre adfærd – bruge cykel, gang og kollektiv trafik - kunne vi fjerne 43% af udledningerne. Og resten op til 70% kan fjernes ved delebiler, samkørsel etc. (Jf. IDA’s Bæredygtig Mobilitetsplan).
• Bilerne fylder meget i landskabet, i byerne og ift. vores samlede økologiske belastning. De udøver et stort pres på natur, biodiversitet og habitater
• Transporten tilrettelægges som alle problemer vil være løst, hvis man overgår til el-biler. Men en el-bil udleder ifølge Klimarådet halvt så meget CO2 som en fossilbil i sin livstid og den kræver samme plads på veje, motorveje og til parkering. Batterier til el-biler produceres under urimelige forhold med børnearbejde.

Støj, luftforurening, arealforbrug
• NOx gasser har alvorlige konsekvenser for både miljøet og menneskers sundhed. De bidrager til luftforurening, herunder smog og syreregn. Disse forurenende stoffer kan skade økosystemer, forringe vandkvaliteten og påvirke vegetationen negativt. Desuden kan NOx gasser forårsage sundhedsmæssige problemer som luftvejsinfektioner, astma og andre luftvejssygdomme hos mennesker.
• NOx gasser bidrager til drivhuseffekten ved at forstærke dannelsen af ozon i den nedre atmosfære.
• Den øgede koncentration af drivhusgasser i atmosfæren fører til en stigning i den globale temperatur og klimaforandringer. Reduktion af NOx emissioner er derfor afgørende for at begrænse den globale opvarmning og minimere de negative konsekvenser af klimaforandringer.
• Regeringens Infrastrukturreform rummer de største investeringer nogensinde i øget transport. Hovedparten går til nye motorveje, broer og veje til biler, selvom man ved, at mere vej betyder flere biler.