Forslag til Grøn Mobilitetsplan
Bus og cykel
Vi i Studstrup føler os udsultet i den kollektive trafik. Det kan synes paradoksalt, da vi har endestation for linje 17 i Studstrup. Men fordi bussen åbenbart skal betjene samtlige bydele på vej til Aarhus, tager det nu 55 minutter at ramme Hans Hartvig Seedorfstræde. Det er derfor, at det næsten kun er skoleelever, der står på i Studstrup for at komme til Skæring. Andre benytter (desværre!) bilen for at komme til byen, og alt for mange familier her har to biler. Der mangler en mere direkte forbindelse til Aarhus, og det vil kunne løses ved, at 17-eren går videre fra Studstrup til Skødstrup (Grenåvej eller stationen), så vi kan tage en hurtigtgående bus derfra.
MHT: cyklisme: Vi er glade for cykelstien til Skæring (skolevej), taget i brug i 2012. Men der mangler en "snip" fra Gartnergården til Grenåvej. Gartnergården er blevet et af områdets største arbejdspladser, og de mange ansatte kommer ofte gående fra Grenåvej til Gartnergården. Det har givet masser af farlige situationer på den smalle og snoede vej. Det må kunne lade sig gøre at lægge asfalt til en cykel- og gangsti på de få hundrede meter.
Download høringssvar som pdf