Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Grøn Mobilitetsplan

Ønsker om konkrete tiltag fra Tilgængelighedsrådet

Tilgængelighedsrådet synes at det er meget visionært og spændende materiale.

Da materialet er meget omfattende, har Tilgængelighedsrådet svært ved at få et overblik over alle detaljer.

Derfor er det vigtigt at Tilgængelighedsrådets brugerrepræsentanter bliver inddraget i de enkelte projekter så tidligt som muligt, så det sikres at der indarbejdes tilgængelighed for alle i projekterne, samtidigt med at der udarbejdes klare retninger for hvordan og hvornår vi bliver inddraget.

Vi savner dog en overordnet overskrift og et indhold hvor det fremgår at universelt design og tilgængelighed er en gennemgående vision, der understøtter Aarhus kommunes mål om at være en god by for alle. Herunder at mennesker med funktionsnedsættelse/handicap nævnes som borgere der indtænkes i projekterne på lige vilkår med andre.

Umiddelbart ser det ud til at der mangler nogle konkrete tiltag i projekterne, som:

• Flere bænke i byen, der bl.a. tilgodeser mennesker med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelses og deres behov for et hvil.
• Flere små oaser med bænke og afskærmede hvilepladser hvor borgere med kognitive udfordringer kan trække sig tilbage fra byens travlhed og støj.
• Flere store handicaptoiletter (changing places) hvor kørestolsbrugere med særligt behov kan blive skiftet når de deltager aktivt i bylivet.
• Flere handicapparkeringspladser og afsætningspladser til Flexbusser mm i forbindelse med bl.a. kulturinstitutioner og varehuse.
• En strategi for hvordan der udlægges ledelinjer for blinde og svagsynede i byen.
• Bedre plads til fodgængere pga. øgning af cyklister og fodgængere i 0-emmussionszonen.
• Dansk Blinde Samfund er særdeles bekymrede i forhold til de højresvingende cyklister ved grønt lys for fodgængere.
Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med den Grønne Mobilitetsplan og til at sikre at Aarhus bliver en god by for alle.

På vegne af Tilgængelighedsrådet.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Rie Ollendorff

Indsendt

09/04/2025 15:20

Udtaler sig som

Råd og nævn

Organisation

Tilgængelighedsrådet Aarhus Kommune

Sagsnummer

HS0014235

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Trafik og transport
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1042

Kontakt

Teknik og Miljø
Aarhus Kommune
Mobilitet

mail: mobilitet@mtm.aarhus.dk