Varetransporten med lastbiler og varevogne står for 10% af alle danske CO2-udledninger i gennemsnit (1).

Aarhus er i den helt særlige situation, at 73% af Danmarks importerede varer fra Kina og den øvrige verden går gennem Aarhus Havn og derfra videre til resten af Danmark, fortrinsvis med lastbiler og varebiler, dvs. ’tung trafik’.

Hver dag kører 3500 lastbiler med varer fra havnen fortæller Aarhus Havn (2). Det bliver til knap 1,3 mio. lastbilkørsler om året.

Den tunge trafik er med til at skabe trængsel i byer og på motorveje. Det fører til krav om flere og bredere motorveje, nye tunneller, broer osv.

Jævnfør eksempelvis udvidelsen af motorvej E45 fra Aarhus mod syd og nord med et spor i hver retning, som skyldes, at motorvejenes inderste spor det sidste ti år har forvandlet sig til én lang række af lastbiler, der sidder fast i køer og trængsel mange steder på veje og i byer.

Eller jævnfør den planlagte Marselis Tunnel, der skal fører varer og biler fra havnen til E45 i en 1,8 km lang underjordisk tunnel til 4-5 mia. kr., der vil forårsage store CO2-udledninger.

Den forøgede infrastruktur ødelægger lokal natur, lokalmiljøer, biodiversitet og forværrer klimakrisen.

CONCITO fortæller at ”Danmark er et lastbil-land, og gods- og varetransporten står for 10 procent af Danmarks samlede CO2- udledning - og omstillingen af sektoren er slet ikke kommet i gang” (1).

Derfor er vi selvfølgelig nødt til at indtænke den tunge trafik i den Grønne Mobilitetsplan.

Miljøkonsekvensrapporten om Havneudvidelsen regnede med 50% forøgede godsmængder og en hermed følgende forøgelse med ekstra 2800 lastbiler oveni de 3500 hvert døgn (3).

Havneudvidelsen kom ikke igennem, men Mærsk og Aarhus Havn satser nu på at kunne forøge godsmængderne med op til 50% gennem en mere effektiv udnyttelse af containerarealet ved hjælp af ny teknologi og computerstyrede containerkraner.

DANSKERNES FORBRUG ER FORMIDABELT STORT OG HVER VARE SKAL TRANSPORTERES LANGT

Omfanget af tung trafik hænger sammen med danskernes forbrug. For det er varer til forbruget - tøjet, elektronikken, møblerne, fødevarerne, maskinerne osv. - den tunge trafik transporterer.
Vores forbrug er mangedoblet gennem snart mange årtier. Det samme er derfor den tunge trafik.

I 2024 er danskerne det folkefærd i EU, der har det allerhøjeste klimaaftryk fra forbrug. Vi er det tredjerigeste folkefærd i EU og har ifølge Klimarådet de højeste forbrugsbaserede CO₂-udledninger (4).

DE MANGE VARER OG LASTBILER KRÆVER INFRASTRUKTUR - FØRST EN TUNNEL, SÅ NOGET EKSTRA MOTORVEJ, SÅ EN MEGET LANG BRO OVER KATTEGAT …. OG SÅ EN MASSE ANDET

Marselistunnelen er Aarhus Kommunes største anlægsprojekt nogensinde og spænder fra 2025-2035 med en betydelig negativ påvirkning af kødannelse og trængsel. Den skal føre den forøgede tunge trafik med gods og varer fra Aarhus Havn til motorvejen E45, hvorfra det går videre ud i Danmark. Tunnelen er 1,8 km lang og laves under den eksisterende vej, Marselis Boulevard.

Dens statslige budget er på 4,25 mia. med en kommunal andel på 800 mio. og dens klimaeffekt betydelig.

Vejdirektoratet fortæller, at ”Biltrafikken på Marselis Boulevard varierer fra godt 30.000 køretøjer pr. døgn på hverdage vest for Skanderborgvej ned til cirka 10.000 biler pr. døgn på strækningen øst for Strandvejen. På den mellemliggende strækning mellem Skanderborgvej og Strandvejen er der cirka 20.000 biler i døgnet. Andelen af lastbiler på strækningen udgør cirka 10 % af den samlede trafik på den vestlige strækning, mens den på den østligste strækning nærmest havnen udgør cirka 36 % af trafikken i den eksisterende Strandvejstunnel” (5).

”Projektet påvirker primært klimaet ved udledning af C02 i forbindelse med anlæg af tunnelen. Til anlægget skal der anvendes grus, beton (som består af cement, grus og sten), stål og andre råstoffer. Fremstillingen af disse materialer udleder Co₂ Desuden vil trafikken med lastbiler og entreprenørmaskiner, mens tunnelen opføres medføre en ekstra Co₂-udledning. Den samlede forventede udledning af Co2 forventes at være mellem 92.000 og 165.000 ton i løbet af hele anlægsprojektet” (2025-2035) (5).

Det er svært at vurdere, hvorvidt håndteringen af den udgravne jord indgår i dette regnestykke. Vejdirektoratet skriver i MKR-rapportens resume: ”I projektet er der vurderet en samlet mængde overskudsjord på 585.000 m³ fra vej- og tunnelprojektet” (5). Hvis udledningerne fra rensning og deponering af denne jord i støjvolde ikke indgår i klimaregnskabet, vil udledningerne selvsagt forøges betydeligt.

Pga. det øgede forbrug, de ekstra varer, de ekstra lastbiler og en betydelig trængsel på motorvejene i Østjylland er man i færd med at udvide motorvej E45 mod syd og nord med et spor i begge retninger. Det står enhver frit for ved selvsyn at se, hvor hårdt sådan noget går ud over lokal natur med skove, land og plante- og dyreliv.

Til E45 vil man koble Kattegatforbindelsen, et mangeårigt stærkt ønske fra bil-, vej- og brolobbyen og inderkredsen af Dansk Industri, samt en række borgmestre, herunder den afgående Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard. Broen mellem Jylland og Sjælland skal lede den tunge trafik henover Samsø frem til Sjælland, hvor en ny motorvej skal skære igennem de naturskønne omgivelser ved Røsnæs og lede frem til København. Budget: 130 mia. Færdig: 2036. Resultat: Varer og bilister kommer 45 min. hurtigere frem. Samlede udledninger i anlægsfasen: 2-3 mio. tons CO2 (6).

Som supplement skal der bygges en Hærvejsmotorvej gennem de smukke områder i Jyllands højderyg for at aflaste E45. Samt en 3. Limfjordsforbindelse, der kan få varerne uden om den kø, der typisk er ved Aalborg-tunnelen, 3 kvarter hver morgen og eftermiddag.

Altsammen ødelægger det selvfølgelig lokal natur, lokalmiljøer, havmiljø og biodiversitet.

LASTBILER OG DEN TUNGE TRAFIK UDLEDER VOLDSOMT MEGET CO2

I 2019 bad S regeringen en række klimapartnerskaber om at foreslå CO2-reduktioner. Klimapartnerskabet for Landtransport (tung trafik) kom med forslag til 50% reduktion inden 2030 (7), men erkendte at man ikke kunne nå Klimalovens 70% målsætning med de givne teknologier.
Tanken om mindre forbrug og dermed mindre transport blev ikke engang nævnt, for regeringen spurgte jo dem, der lever af transport.

Klimapartnerskabet foreslog en række af virkemidler, hovedsagelig el-lastbiler og nye ”grønne” brændstoffer som metanol, biogas, flydende gas (LNG) eller e-fuel.

Der er tale om alle de såkaldte ”grønne” brændstoffer (PtX), som desværre er uden klimareducerende virkning - man kalder det bare ”grønt”, fordi det anvender brint, biobrændsel, biogas e.l. til fremstillingen.

Eftersom transporten udgør 30% af ALLE danske udledninger og eftersom tung trafik (primært lastbiler og varebiler) udgør 32% af transportens samlede udledninger (4), så er der ellers virkelig noget at spare på klimaregnskabet.

Det er mildt sagt ærgerligt, at man ikke er kommet i gang med en seriøs omstilling og bare kører videre med de gamle ikke-løsninger: Flere og bredere motorveje osv. Løftet om snarlige ”grønne brændstoffer”. Nye broer og tunneler.

AARHUS HAR IKKE TÆNKT SIG AT MINDSKE DEN TUNGE TRAFIK

Politikerne i Aarhus har måttet sande, at transporten i dag udgør 50% af byens udledninger og i 2030 vil udgøre hele 2/3. Det skriver man i Aarhus’ Klimahandlingsplan.

Heraf udgør udledningerne fra tung trafik en stor andel - over 32% pga. de ekstra mange lastbiler til og fra havnen. Derfor er det ekstra ærgerligt, at politikerne ikke har medtaget forslag til konkrete indsatser i forhold til den tunge trafik i deres forslag ”Aftale om Grøn Mobilitetsplan”. Der er ikke ét forslag til, hvordan vi rent konkret skal reducere udledningerne fra den tunge trafik.

Med mindre man da medtager forslaget til ”Nulemissionszone” inden for AlléGade-Ringen (et mindre område i bymidten). Men her har regeringen lige foreslået, at ”nulemissionszoner” ikke skal gælde for lastbiler over 12 tons. De må godt køre i ”nulemissionszoner”, selvom de altså ikke er nul-emissions køretøjer.

Det er mildt sagt meget erhvervsvenligt og til gengæld meget lidt klima- og by-beboer-venligt.

Læs en uddybet version af dette, som bl.a. går nærmere ind på ”nulemissionszoner” her: https://detfaellesbedste.dk/facebook-opslag/

Løsningerne består i
1) at reducere borgernes, kommunens og erhvervslivets forbrug og dermed mængden af forbrugsvarer, der skal transporteres
2) skabe samkørsel og deleordninger for personbiler samt omprogrammere motorvejene så der bliver plads på eksisterende infrastruktur
3) få lastbiler og varevogne over på elektricitet. 96% af varevogne kørte i 2019 stadig på diesel
4) udbygge den vedvarende energiforsyning, så der er VE-energi til den tunge trafik
5) Få en del af den lokale varetransport i byen over på el-ladcykler. I flere europæiske byer som London, Bruxelles, Amsterdam og Rotterdam bliver ladcykler brugt til professionel varekørsel, da det er hurtigere og billigere for virksomhederne. Erfaringer viser, at et stop med en varebil tager næsten dobbelt så lang tid som med en ladcykel, så der er meget at spare. Studier fra London "De seneste estimater fra Europaantyder, at op imod 51% af alle fragtkøreture i byer kan erstattes af ladcykler" (se https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2024/11/NYHEDSBREV-37_GROeN-MOBILITET_13_2.pdf, s. 28)
6) at starte en lokalisering af produktionen, baseret på en doughnut-økonomi inden for klodens grænser, så varer ikke skal den halve klode rundt
------------------------------------------------
1) CONCITO - https://concito.dk/emne/godstransport
2) Aarhus Havn https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/tru/bilag/303/2754794.pdf
3) Jf. Miljøkonsekvensrapport, COWI, https://www.geohav.dk/pdfarchive/343732749213156.pdf
4) Klimarådets rapport omtalt i Information d. 1. marts 2024 https://www.information.dk/indland/2024/02/klimaraadet-danskernes-forbrug-rekordhoejt-strategi-maa-goere-klimavenligt
5) Vejdirektoratet, Miljøkonsekvens resume, https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2024-11/MarselisBoulevard_MKV resume_wcag_0.pdf
6) Jf. https://kattegatforbindelsenejtak.dk/wp-content/uploads/2024/05/Kattegat_Pixi_FINAL_MAJ_2024_WEB.pdf
7) Regeringens Klimapartnerskab, Landtransport_Fuld version https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/04-politik/klimapartnerskabsrapport---landtransport---rapport-2.pdf
8) CONCITO - https://concito.dk/emne/godstransport