Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Grøn Mobilitetsplan

Cykelmobilitet

Om cykelmobilitet.

Aarhus er en by med mange studerende og byens befolkningstal vokser. Fremkommeligheden med bil ind til byen er blevet svært og vil fremover vedblive med at blive det, især i takt med at mange nye boligkvarterer er skudt op ved havnen.
På grund af klimaforandringerne, støjen fra en voksende bilpark og for at biltrafikken ikke skal sande til, er det vigtigt at investere i langsigtede løsninger for at få omstillet biltrafikken til andre transportmidler.
Selvom bilerne i fremtiden vil køre på el, vil der stadigvæk være megen støj fra bilernes dæk, og støjbelastningen fra biltrafik udgør et massivt sundhedsproblem. Tilgængeligheden til andre transportformer er derfor vigtig og udbygningen af cykelstierne i Aarhus kommune, må derfor have højeste priotet. Også for at nedsætte vores CO2 forbrug. Cykelstierne skal derfor være af en sådan beskaffenhed, at de er af samme høje kvalitet som kommunes veje og gader. Det er de ikke alle steder i dag! Cykelstierne må heller ikke være for smalle, hvis vi skal have flere til at benytte cyklen som alternativ og for at øge fremkommeligheden for ladcykler.
For at gøre det nemt for dem, der pendler til og fra Aarhus, er det vigtigt at udbygge parker og cykel videre terminaler ved de store mobilitetsknudepunkter og indkørelses veje. Desuden at der gøres tiltag for at cykelparkering ved de store indkøbscentre og handelsgader inde i byen er optimale.
Et nyt cykelparkeringshus ved banegården er en nødvendighed, da mange benytter sig af cyklen for videre transport fra Letbanen og toget.
De store regnmængder har blotlagt, at fremkommeligheden på nogle cykelstier er umuligt når det regner meget. Det gælder især Søskovvej, Brabrandstien og den nye cykelsti langs med Borumvej. Det er dermed vigtigt at de pågældene cykelstier gøres mere modstandsdygtige overfor de nye vejrfænomener, da mange benytter dem, og at de er vigtige for dem, der bor langt væk fra centrum.
Det er et grundigt arbejde som Aarhus kommune har lavet om mobilitet og om klimadagsordenen, men man frygter, at mange af de gode intentioner kan komme ud i en spareøvelse eller syltekrukke.
Det er vigtigt at påpege, at cykelmobiliten og de nye cykelruter bliver implemteret hurtigt som muligt. Det kan ikke gå hurtigt nok.
Staten overtager Marselis Boulevard tunnel byggeriet, og dermed bliver kommunens opsparing til det frigjort til andre formål. Aarhus havn og Aarhus kommune skal derfor betale 300 mio. kr. hver.
Men dette byggeri vil vare i mange år, udlede som læst i medierne imellem 91.950 og 165.250 tons CO2. Man bør derfor i stedet øge fremkommeligheden med godstransport med jernbane, så man dermed får nedbragt CO2 udledningen. Det vil være en langsigtet og bæredygtigt løsning for fremtiden. Og de mange mio. kr. som kommunen alligevel skal bruge til dette byggeri, kunne bruges til gavn for cykeltransporten i byen.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ejlif Allan Vrejlev

Indsendt

10/04/2025 17:38

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS5415118

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Trafik og transport
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1042

Kontakt

Teknik og Miljø
Aarhus Kommune
Mobilitet

mail: mobilitet@mtm.aarhus.dk