Høringssvar vedr. Aarhus Kommunes Mobilitetsplan
Klimaplan eller klimaskind?
Indledning
Aarhus Kommunes mobilitetsplan 2025+ præsenteres som et grønt skridt i en bæredygtig retning, men i virkeligheden er den præget af en alvorlig klimapolitisk selvmodsigelse. Planen taler højstemt om CO₂-reduktioner i transporten – 270.000 tons frem mod 2030 – men ignorerer fuldstændig de store infrastrukturelle og mobilitetsrelaterede projekter, der i sig selv vil medføre enorm CO₂-udledning.
Oversete CO₂-kilder i mobilitetsplanen
Følgende store anlægs- og transportprojekter nævnes ikke i mobilitetsplanens klimaregnskab:
Aarhus Lufthavn: Millioninvesteringer og udvidelsesplaner for mere flytrafik. Hvordan harmonerer øget lufttrafik med kommunens klimamål?
Marselisborg-tunnelen: Et megaprojekt med massiv betonforbrug og tung anlægstrafik.
Nyt stadion: Stort ressourceforbrug til anlæg og øget trafik – uden offentliggjort CO₂-regnskab.
Letbanens udvidelse: Langsigtet gevinst måske mulig, men anlægsfasens CO₂-udledning ignoreres.
Krydstogtskibe i Aarhus Havn: Store udledninger midt i byen – uden landstrøm som standard.
Et ufuldstændigt klimaregnskab
Ingen af disse projekter er en del af kommunens klimaregnskab i mobilitetsplanen. Det virker som om kommunen plukker de lavthængende frugter i kommunikationen, men undgår de tunge poster i det reelle regnskab. Det underminerer troværdigheden af hele planen.
CO₂ fra kommunens egne projekter
Byggeri og anlæg er nogle af de største kilder til drivhusgasudledning. Hvis kommunen ignorerer CO₂-belastningen fra de projekter, der skal gøre byen “grøn”, fører man klimapolitik med bind for øjnene.
Krav til en reel klimamobilitetsplan
En samlet CO₂-vurdering for alle større transport- og mobilitetsrelaterede anlægsprojekter.
Inkludér CO₂-belastningen fra implementeringen af mobilitetsplanen i det samlede regnskab.
Opret et klimabudget for anlæg – på linje med det økonomiske budget.
Revider mobilitetsplanen, så den omfatter hele byens transportpolitik – ikke kun udvalgte projekter.
Hvad med trafikstøjen?
Trafikstøj nævnes ikke med ét ord i mobilitetsplanen – på trods af WHO’s advarsler og Aarhus Kommunes egen støjhandlingsplan fra 2024. Trafikstøj er ikke kun generende, men direkte sundhedsskadeligt og medvirker til søvnforstyrrelser, hjertesygdom, stress og dårligere trivsel. Tusindvis af aarhusianere lever dagligt med støj over de anbefalede grænseværdier. Det er uacceptabelt, at støj ikke indgår i mobilitetsplanens vurderinger.
Konklusion
Hvis mobilitetsplanen skal være andet end en grøn PR-øvelse, må den tage både klima og sundhed alvorligt. Det gør den ikke i sin nuværende form.
Bonusinfo:
CO2 optages af træer. Træerne omdanner det til ilt, og mennesker skal bruge ilt for at leve!