Forslag til Grøn Mobilitetsplan
Husk hvem der lægger penge i midtbyen.
Det er ærgerligt, at Århus Byråd er så bilfjensk, da den kollektive trafik i Århus ikke er i nærheden af at kunne måle sig med f.eks. Kbh.
Jeg kører rundt i en ny bezinbil, der er valgt ud fra mit kørselsbehov og pengepung.
Den vil jeg have mulighed for at benytte til alle gøremål, også ture ind til Århus C. Jeg er en af dem, der benytter midtbyen ugentligt og jeg ved, fra diverse artikler i Århus Stiftstidende, at byens butikker og spisesteder gerne vil have handlende ind til midtbyen. Jeg betaler altid det, det koste at parkere, det rører mig ikke - heller ikke, hvis prisen bliver sat op. Men jeg vil ikke tvinges over i en bus.
Den ekstra tid, det kræver med bussen, vil jeg ikke bruge. Ligesom jeg ikke ønsker at stå som sild i en tønde. Hvis det bliver eneste mulighed, bliver mine penge fremadrettet brugt andre steder – online og i andre byer
Hvis den kollektive trafik skal blive interessant, skal følgende, som minimum, opfyldes:
- Frekvens, der er så høj, at man ikke behøver tjekke køreplanen (= oftere end hver 10. minut).
- Antallet af afgange skal ikke sættes ned i skolernes ferier. Blot fordi nogen holder ferie, får andre ikke mere tid til transport.
- Der skal ikke være en risiko for, at man fra den ene dag til den anden mister sin bus, som nu (f.eks. bus nr 11, hvor man gravede vejen over uden at have en løsning. Og nu ikke har haft en bus siden nov 2023, hvilket har givet ekstra meget bilkørsel).
- Afstanden til bus fra hjem skal være <500 m. i tæt befolkede områder (zone 301, 302 & 303).
- Adgangen til bussen skal ikke gå gennem et område, hvor det føles utrygt at færdes.
- Der skal være nok plads i bussen også i peak perioder.
Jeg nyder at bruge Århus midtby, men ikke hvis Aarhus Byråd beslutter jeg ikke er velkommen.
Download høringssvar som pdf