Høringssvar Midtbyens Fællesråd vedr.: Den Grønne Mobilitetsplan – HøringsID/H1042

Tænke og handle globalt for klima, levevilkår, fremtid – det er vitalt. Det er samtidig et bredt og stort perspektiv. Når Aarhus kommune spiller ud med forslag til en grøn mobilitetsplan hænger det naturligvis sammen med de klimaudfordringer, vi står over for. Den nuværende trafik og færdsel udgør ca halvdelen af byens CO2 udspil, så det er helt afgørende at ændre og omstille.
Men for at det skal sikres succes, så fordrer det tilgængelighed, en hverdags-aktualitet for den enkelte borger. Det fordrer også, at gode tanker og visioner er omsættelige i praksis. Vi har i Midtbyens Fællesråd en del gange skrevet om forskellige planer, visioner mv, at ideoplæg, grundlag og vision er rigtig god – men vi mangler at se, hvor og hvordan det kan omsættes i praksis.
Vi kan i Fællesrådet kun rose, at man endelig laver en samlet plan for mobilitet/infrastruktur for Aarhus. Trafik, mobilitet, fremkommelighed er et bysamfunds hele kredsløb og nervesystem – livsvigtigt. Hidtil har planlægning fokuseret på fortsat bygge-vækst og fortætning. Det medfører øget trafikpres på midtbyen og bilkøer på indfaldsvejene, parkeringsproblemer og forurening. Første krav skal være at vores by indrettes efter mennesker, ikke biler.
Egentlige planer har i den grad manglet i mange års byudvikling, hvor fokus ikke har været på mobilitet og infrastruktur. Af samme grund, er infrastruktur og mobilitet blevet til en voldsom problematik i Aarhus – en der skal løses på bagkant med alle de problemer, frustrationer og konflikter, det nu en gang må give.

Derfor ser vi igen en ekstra gang på ”hvordan” og ”hvornår”, når vi læser Den Grønne Mobilitetsplan. Vi har især hæftet os ved Bilag 3 – Indsatskataloget. Det anskueliggør, hvilke indsatser vi kan forvente at se prioriteret ud af Mobilitetsplanen. Og hvilke, der er på pause. Måske.

Man har delt op i 5 indsatsområder:
1. Et effektivt mobilitetssystem
2. Et trygt og cykelvenligt Aarhus
3. Forbundne lokalmiljøer med plads til byliv
4. En midtby i en storby
5. Aarhus understøtter regional vækst og udvikling

Hvert punkt giver udmærkede rammer for positiv udvikling. Men vi ser også, at de er helt afhængige af hinanden. Trafik, mobilitet, fremkommelighed er et bysamfunds hele kredsløb og nervesystem – livsvigtigt. Og kommunens klimaplan er ligeledes afhængig af, at mobilitetsplanen udmøntes. Når vi i midtbyen skal se på muligheder for at indgå i ovenstående indsatsområder, så er det største ”bagkants-problem” plads. For at man kan få succes med punkt 2, 3 og 4 – så er det fuldstændig nødvendigt at kunne flytte noget biltrafik over i offentlig transport. Derfor følgende observationer:
• Indsatsområder 1 og 5 bør integreres. Det kan ikke løses som 2 separate indsatsområder, da det omhandler både pendlertrafik, indenbys og udenbys trafik mv.
• Vi noterer os, at man under indsatsområde 1, inkluderer ny letbanestrækning til Brabrand. Den skal dog først igennem en miljøkonsekvensanalyse og lokalplansudarbejdelse. Hvis dette giver grønt lys, så kan letbanestrækning tages i brug 2030-2035. Det er alt for sent. Vi foreslår, at man allerede i 2025 opretter en shuttlebusrute, som følger påtænkte letbanerute. Det giver mulighed for at evaluere om rute er hensigtsmæssig og man får mulighed for at flytte trafik til offentlig transport med det samme. Vi mener, at dette skal ske i tilgift til plan om at udvide serviceniveau på buslinjer 3A og 4A
• Hvordan, man skal arbejde med en kollektive trafik, er ikke tydeligt i planen. Men vi ser et klart behov for, at den skal mangedobles. Vi foreslår shuttlebusser fra ’Park-and-ride’- pladserne ved indfaldsvejene, hvor parkeringsbilletten fungerer som busbillet. Den offentlige transport skal være et reelt grønt alternativ til bilen, og spille sammen med øvrige transportmåder, tog og cykel. Der skal indbygges flere knudepunkter med mulighed for skift mellem tog, letbane, bil, cykel. Den kollektive trafik er naturligvis el-drevet. BRT-busser er mere smidige end letbanetog, og kunne sikre en nord-sydgående linje langs ringvejen, samt et spor fra midtbyen til Brabrand. Hyppighed, pris og tilgængelighed – sikkerhed for afgange, er afgørende for den offentlige transport som reelt alternativ. Vi ser, at man med fordel kunne lave ”myldretids-køreplaner”, hvor man laver 10 min drift på busser og letbane mv. – dvs overflødiggør køreplan i myldretid. Der er tilstrækkelig og kontinuerlig kapacitet til afviklng, således offentlig transport – sammen med gode forhold for cykler og fodgængere - udgør et mere reelt alternativ til bilen.
• Om end vi ser, at man søger at implementere flere indsatser på mobilitetssystemer startende 2026, så ønsker vi at påpege, at hvis man skal have resultater på ovenstående indsatsområder, der skal have reel mulighed for at gøre forskel – også for klimaindsats med 2030 som bagkant – så bør arbejdet fremskyndes. Det bør afspejle sig seriøst i budgetforhandlinger allerede i år. Og det bør afspejle sig i seriøs planlægning og budgettering i kommende år.

Fællesrådet er helt enig i, at Indsatsområde 2 – mht cykler – er væsentligt. Vi kan se, at indsatserne her koncentrerer sig om hovedcykelstinettet. Det støtter vi selvfølgelig op om – men vi mangler indsatser ifht midtbyen. Også her er plads et problem – altså i forhold til at forbedre eller overhovedet at oprette cykelstier. Vi skal opfordre til, at man laver et samarbejde med fællesrådene og cyklistforbundet om, hvordan man kan skabe trygge rammer for øget cyklisme i midtbyen også. Indsatser i forhold til både fodgængere og cyklister bør have højeste prioritet. Det fordrer dog, at man ifht midtbyen får løst op for ovenfornævnte bagkantsproblem: plads. Det er en uundgåelig udfordring – som må og skal løses.
Derfor må vi også opfordre til – som tidligere – at man begrænser byggetilvæksten i midtbyen, så længe man ikke reelt har løst op for mobilitet, infrastruktur – og dermed klima-, bolivs-, sundheds- o.a levemæssige vilkår i midtbyen.

Vi ser i Midtbyens Fællesråd flere gode muligheder for stærke samarbejder mellem borgere, fællesråd og kommunen ifht indsatspunkter. Men vi ønsker os her en skærpelse i indsatskataloget, således hvert indsatspunkt under ”Tidshorisont” indikerer hvor tidligt man forventer at borgere og fællesråd får mulighed for at deltage og bidrage. Altså eksempelvis allerede i en tidlig idéfase. VI noterer os også, at man planlægger evalueringer af indsatser – dette er en rigtig god ting. Vi vil gerne som fællesråd have mulighed for at bidrage til evalueringerne. Endelig mener vi, at det må tydeliggøres overfor borgerne, hvordan man eventuelt kan forsøge at få elementer af Den Grønne Mobilitetsplan i spil, som er beskrevet, men ikke nødvendigvis er nået med i indsatser (pga budgetprioritering?). Hvilke muligheder har man som borger her?

Og det er der vi står: det er en mobilitetsplan med muligheder og begrænsninger. Hvordan sikres det, at mulighederne løftes? Hvordan når den i mål? Vi ser frem til at høre mere.
Med venlig hilsen
For Midtbyens Fællesråd,
Vibeke Skjøttgaard og Thomas Kruse, kontakt: thkruse4@gmail.com