Forslag til Grøn Mobilitetsplan
En ny hovedbanegård i Brabrand løser alle problemer
Budskab:
Flyt hovedbanegårdens sækstation til en linjestation i Brabrand, som med blot fem km ny banelinje kan forbindes med sydbanen ved Hasselager. Så frigøres banegraven til biltrafik til midtbyen, og lastbiler til havnen, så Marselistunellen kan undværes.
Tekst:
Naturen har forsynet Aarhus med en ådal, så man hurtigt kan komme ind til midtbyen. En stor fordel tidligere, da de fleste kom med tog. Og en endnu større fordel nu, hvor de fleste kommer med bil.
Så tiden er kommet til at flytte hovedbanegårdens forældede sækstation til en moderne linjestation i Brabrand, som med blot fem km ny banelinje kan forbindes med sydbanen ved Hasselager. Og som kan forbindes med midtbyen med to metrolinjer, en nonstop linje samt en linje til to store parkeringspladser i banegraven, den yderste til benzinbiler og den inderste til elbiler.
På denne måde kan alle hurtigt komme ind til midtbyen. Og på vej ud af byen kan man så igen vælge banegraven eller en af de oprindelige udfaldsveje, hvoraf nogle kan gøres ensrettede.
Ligeledes kan man undvære den planlagte Marselistunnel, da afstanden fra havnen til banegraven er minimal. Lastbilerne skal blot blive på Sydhavnsgade lidt længere tid og følge en ny vej langs banesporet ind til banegraven.
Download høringssvar som pdf