Forslag til Grøn Mobilitetsplan
Mobilitetsplanen
Supercykelstier, Park & ride anlæg og beslutningsoplæg så kvalitative, at de kan eksekveres i stedet for, de trækkes i langdrag pga. af åbenbart mangelfulde indstillinger fra forvaltningen.
Infrastrukturen forbedres kun ved, at der sker et skift fra biler til kollektiv trafik, cykler etc. Inden for bygrænserne består de primære udvidelsesmuligheder i, at veje erstattes af brede cykelstier, hvor også ladcykler kan køre og passere hinanden.
Fra oplandet skal pendlerbilister - der er i gns. 1,08 i hver pendlerbil - motiveres til enten at tage en elcykel hele vejen eller stille bilen et park & ride anlæg, som der så skal laves mange flere af. Selvfølgelig også ved banegården, hvor der skal tilbydes god og sikker cykelparkering. Tæt på banegården må en developer kunne inddrages for at bygge en multibygning med cykel P i bunden, cykelværksted, kontorer og beboelse.
Boende i Malling, så er det uomtvistelig, at der er næsten tilsandende biltrafik på Oddervejen. Der er biltrafik på Bredgade, idet beboere i den sydlige del af Malling skal benytte Bredgade for at komme til daginstitutionerne, hvor 5 af 6 ligger nord for jernbanen. Når frekvensen på Letbanen i rush hours forventes udvidet til 4 i timen, så vil Holmskovvej, Gl. Østergårdsvej og Bredgade være være lukket for både cykel- og biltrafik 20-25 minutter i timen.
Cykelstien mellem Odder og rundkørsel i Malling er opgraderet til supercykelsti og forventes at være cykelklar 2026. Det vil være nærliggende at lade supercykelstien, som også Aarhus Kommune kalder Odderruten fortsætte som dobbeltrettet cykelsti langs Oddervej. Der er i dag 3 tilkørselsmuligheder for cyklister i Malling
i form af cykeltunneller og Holmskovvej - og det vil være nærliggende at lave park & ride anlæg ved Nymarken. Odderruten blev ekstra relevant hvis Ny Malling bygges vest for Oddervej.
Meget frustrerende, fordyrende og forsinkende er åbenbart, at T&M kommer med for dårlige oplæg til de politiske beslutningstager, selv om de bruger eksterne ingeniørfirmaer til stort set alle anlægsopgaver. Der er eksempler på, at T&M tilsidesætte byrådsbeslutninger for derefter at kaste sig over nye løsningsforslag. Beslutningsgrundlaget til politiske beslutninger må være så gennem bearbejdede, at byrådsbeslutninger kan eksekveres iht. vedtagne planlægning.
Download høringssvar som pdf