Forslag til Grøn Mobilitetsplan
3delt Skole som i Sverige og USA kan stoppe affolkningen med vikingernes ringbebyggelser
Mario Draghi’s rapport om fremtidens konkurrenceevne siger tydeligt, at Europa skal stå på ben og kunne producere mere selv. Produktionen vokser med tre faktorer, produktivitet og medarbejdere og timer.
Derfor må vi stoppe den nuværende affolkning, der er skabt af det lave fødestal på 1½barn per kvinde. Samt øge produktiviteten ved at øge antallet af innovative ingeniører og medarbejdere fra det innovationsførende USA. Der dog forventer, at deres børn kan gå en amerikansk highskole i Danmark for at kunne fortsætte direkte på et amerikansk college efter highskolen. Hvad danske unge så også kan gøre og hente mange innovative ideer med hjem.
Heldigvis løses alle disse problemer let ved at indføre en tredelt skole efter svensk model: en lilleskole for klassetrin 0-3, en mellemskole for klassetrin 4-6, og en slutskole for klassetrin 7-10. Slutskolen kan nogle steder indrettes som en amerikansk highskole, så danske unge kan tage et eller flere år i USA uden at blive sat tilbage i den danske skole.
En tredelt skole muliggør så, at fremtidig familiebebyggelse i kommunen inspireres af vikingernes ringborge, hvor mellemskolen med tilhørende sportshal ligger inden for den store ring. Uden for denne ligger så et antal mindre ringe med en lilleskole i midten omgivet af familieboliger med tre børneværelser.
Kort sagt, en tredelt skole muliggør ringbebyggelse til trebørns-familier. Samt mulighed for, at den unge kan få afdækket og udviklet sit personlige talent på en amerikansk highskole, der netop tilbyder den unge daglige lektier på selvvalgte boglige og praktiske halvårshold. Det vil øge produktiviteten samt stoppe affolkningen, så produktionen kan øges som ønsket i rapporten.
Vi kan derfor forvente, at de politiske partier i de kommende måneder alle vil valfarte til skolebesøg i Aarhus’ svenske venskabsby, Gøteborg. For derved at kunne foreslå, at kommunen øger sin vækst ved at indføre en tredelt skole med mulighed for en amerikansk highskole for de unge. Kommunen vil samtidig kunne holde på sine børnefamilier, der vil strømme til de nye ringbebyggelser, hvor de tre børn kan passes og gå i skole lige uden for døren.
Download høringssvar som pdf