Jeg ønsker at udtrykke min klare faglige bekymring og stærke modstand mod realiseringen af Lokalplan nr. 1237 for opstilling af vindmøller ved Vosnæs.

1. Elproduktionens bidrag står ikke mål med det landskabelige og miljømæssige indgreb
Planen omfatter tre vindmøller med en samlet kapacitet på 12 MW. Selv med en realistisk kapacitetsfaktor på 30–35 % vil den årlige produktion være beskeden i forhold til den geografiske og visuelle belastning.

Når man placerer vindmøller, bør der være proportionalitet mellem kapacitetsudbytte og indgreb. Det er ikke tilfældet her.

2. 150 meter høje møller i et højt sårbart kystlandskab er uhensigtsmæssigt og fagligt uforsvarligt
Møllerne planlægges at blive op til 150 meter høje – hvilket gør dem højere end Danmarks højeste bygning, Lighthouse i Aarhus (142 meter). En sådan visuel dominans vil fuldstændig forandre oplevelsen af Kaløvig-området – et af de få tilbageværende landskaber i Aarhus Kommune, hvor storslået natur, kulturarv og rekreativ værdi stadig er intakt.

Vindmøller i den størrelsesorden bør aldrig placeres i kystnære, landskabeligt sårbare områder – særligt ikke, når der allerede findes tekniske anlæg i nærheden, såsom Studstrupværket. Dette er ikke god praksis for grøn planlægning.

3. Skæv geografisk byrdefordeling og manglende lokalt energoplanlægningsprincip
Vosnæs og Skødstrup-området er i forvejen stærkt belastet af tunge energianlæg. Med Studstrupværket, et planlagt solcelleanlæg og nu vindmøller inden for få kilometers afstand, fremstår området de facto som en energiproduktionszone – uden nogen form for balanceret fordeling i kommunen.

Det harmonerer dårligt med moderne, decentral energiplanlægning, som skal tage højde for både landskabsbæreevne, lokalbefolkningens involvering og fordeling af grønne anlæg på tværs af regionen. At placere flere store anlæg i et presset og beboet område fremstår som en kortsigtet, konfliktfremmende beslutning.

4. Vindressourcerne i området er ikke optimale
De vindmæssige forhold ved Vosnæs er ikke blandt de bedste i regionen. I Midt- og Vestjylland findes markant bedre vindressourcer kombineret med større afstand til beboelse og mindre visuel konflikt. Aarhus Kommune bør aktivt prioritere lokalisering, hvor energiproduktionen optimeres i forhold til nettilslutning, accept og output.

At placere 150 meter høje møller i et område med suboptimal vind og høj befolkningstæthed, lav afstand til beboelse og naturskønne omgivelser er dårlig energiplanlægning.

5. Grøn omstilling må ikke ske på bekostning af grønne værdier
Jeg anerkender, at Danmark har ambitiøse klimamål – og det er helt nødvendigt. Men lokalplan 1237 er et eksempel på, hvordan grøn omstilling risikerer at underminere sin egen folkelige opbakning og legitimitet, når den gennemføres uden lokal forankring, uden strategisk hensyn til kapacitet og uden respekt for uerstattelige natur- og kulturværdier.

Når VE-bonus og salgsoptioner bringes på banen, anerkender projektet jo indirekte, at her er tale om en negativ påvirkning af nærområdet. Det burde i sig selv være en indikator på, at placeringen er fejlagtig.

Konklusion og anbefaling:

Jeg anbefaler stærkt, at Aarhus Byråd afviser lokalplan 1237. Projektets lille elproduktion, massive landskabspåvirkning, uhensigtsmæssige placering og overlappende belastning med andre energianlæg gør det fagligt uholdbart.

Kommunen bør i stedet prioritere VE-anlæg i lav-konfliktzoner med bedre vindressourcer, lavere befolkningstæthed og højere energiforbrug tæt på produktionsstedet. Den grønne omstilling kræver smarte, afbalancerede beslutninger – ikke teknisk dominans i naturskønne områder med høj folkelig modstand.